Hvad er HubSpot?
- Kapitel 1: Hvad er HubSpot?
- Kapitel 2: Hvad består HubSpot af?
- Kapitel 3: HubSpot og inbound marketing
- Kapitel 4: Få en HubSpot Demo
- Kapitel 5: Hvad koster HubSpot?
- Kapitel 6: Kan mine systemer integreres med HubSpot?
- Kapitel 7: Hvorfor bruge en HubSpot partner?
- Kapitel 8: Hvornår er HubSpot et godt valg?
- FAQ
Hvad er HubSpot?
Med mere end 265.000 kunder på tværs af 135 lande er HubSpot ganske enkelt verdens største og førende automation platform inden for inbound marketing, salg, service, operations, CMS og CRM. Med HubSpot får du adgang til stort set alle de værktøjer, du har behov for at sikre en inbound-proces gennem hele virksomheden – lige fra marketing til salg og videre til service. Det betyder, du får komplet indsigt i dine leads og kunder på tværs af hele virksomheden.
Skab synergi på tværs
Platformen kan anvendes til enkelte indsatser som f.eks. din e-mail marketing, annoncering eller automatiserede salgsmails.
Men HubSpot kommer først rigtig til sin ret og bidrager med sin enorme værdi, når du begynder at binde dine aktiviteter sammen og på den måde drager synergi på tværs af dine markedsførings- og salgsaktiviteter. Kort sagt: HubSpot gør op med silo-arbejdet!
Bliv klogere på HubSpot i denne video, hvor de med deres egne ord introducerer systemet:
All-in-one-løsningen
HubSpot er på mange måder en all-in-one-løsning, der samler alle de nødvendige værktøjer, du har behov for i den daglige drift af din marketingsafdeling. På samme tid kan systemet skræddersys præcis til din virksomhed og dine behov.
Med et avanceret CRM-system og et stærkt fokus på leads bindes din markedsføring desuden tæt sammen med salgsfunktionen, så din virksomhed får nemt ved at arbejde med overleveringen af leads (kundeemner) fra marketingafdelingen til salgsafdeling.

Denne proces kaldes inbound, og den kan eksemplificeres med nedenstående illustration, der viser nogle af de taktikker, der kan være en del af en inbound-strategi. I modsætning til outbound, der fx er klassisk telefonsalg, får du altså kunderne til at komme til dig gennem værdifuldt og troværdigt indhold:

Ved at fokusere på ét system, der tager udgangspunkt i kunderejsen, mindsker du friktionen mellem marketing, salg og service.
Optimalt set kan din virksomhed dække alle dele ind i samme system, men det kan næsten virke utopisk. Derfor er det relevant at kigge på, om du oplever udfordringer med en eller flere af ovenstående punkter – og om HubSpot i så fald kan afhjælpe disse?
For at du kan tilpasse din HubSpot-løsning til dine behov, er den opdelt i seks forskellige forretningsområder – Hubs – med forskellige niveauer: Marketing, Sales, Service, Commerce, Data og Content (CMS). Oven på alt dette er CRM, der er gratis og inkluderet i alle løsninger.
Læs mere om de forskellige Hubs i næste kapitel.
Hvad består HubSpot af?
HubSpots omfattende CRM-platform giver dig adgang til alle de værktøjer, du skal bruge for at bygge og dyrke ekstraordinære kundeoplevelser, der får dit Flywheel til at køre endnu hurtigere rundt. Det bliver alt sammen drevet af den samme database, så alle i din virksomhed - Marketing, Sales, Service og Operations - arbejder med det samme datagrundlag. Det gør det muligt at lave overleveringer uden problemer mellem teams, hvilket betyder en endnu bedre oplevelse for dine kunder.
Her er noget af det, du får adgang til i HubSpot:
*Operations Hub™ hedder nu Data Hub™
Data Hub®
Data Hub (tidl. kaldet Operations Hub) sørger for, dine teams og systemer kan arbejde gnidningsfrit sammen, fordi deres data altid er ens.
Dine apps synkroniseres, kundedata renses og processer automatiseres omkring det samme datasæt. Læs mere om Data Hub her.
POPULÆRE VÆRKTØJER:
✓ Datasynkronisering
✓ Programmerbar automatisering
✓ Data quality automation
Content Hub®
Content Hub, der tidligere hed CMS Hub, er en fleksibel software, der hjælper dig med at skabe et website med fuld fokus på optimering, personalisering og integration.
På den måde kan du nemt og effektivt skabe de bedst mulige oplevelser for dine besøgende.
POPULÆRE VÆRKTØJER:
✓ Drag-and-drop editor
✓ SEO-anbefalinger
✓ Website-temaer
Marketing Hub™
Marketing Hub hjælper dig med at skabe relevant content, tiltrække værdifulde leads og modne dem, indtil de er salgsparate.
Med Marketing Hub er alle marketingaktiviteter samlet ét sted: marketing automation, håndtering og rapportering.
POPULÆRE VÆRKTØJER:
✓ Lead Generation
✓ Marketing Automation
✓ Data & Analytics
Sales Hub®
Med Sales Hub får du dybe indsigter i dine leads (og kunder), så du bliver klædt bedre på til at pleje og bearbejde dem.
På den måde kan du engagere potentielle købere, demonstrere værdien af dine ydelser og lukke flere tilbud hurtigere. Få mere viden om Sales Hub.
POPULÆRE VÆRKTØJER:
✓ Email Tracking
✓ Mødebooking
✓ E-mail automation
Service Hub™
Gør kunder til ambassadører. Service Hub hjælper dig med at løse kundernes udfordringer og levere en service, der øger tilfredsheden og loyaliteten.
Det får dine kunder til at tale godt om dig, og det er den bedste form for marketing, du kan få. Bliv klogere på Service Hub.
POPULÆRE VÆRKTØJER:
✓ Feedback-system
✓ Live Chat
✓ Fuldt support-system

HubSpot Smart CRM™
Få fuldt overblik over alle leads og kunder med HubSpot Smart CRM™. Ét samlet system, der gør det let at organisere, følge op på opgaver og leads – og ikke mindst styrke dine relationer.
Systemet skaber optimale rammer for vækst i din virksomhed. Læs mere om CRM her.
POPULÆRE VÆRKTØJER:
✓ Dybe indsigter
✓ Følg adfærden af dine leads
✓ Leadscoring






Alle ovenstående Hubs findes som nævnt i forskellige niveauer:
- Starter
- Professional
- Enterprise
Jo højere niveau, du ønsker, desto flere funktioner åbner du op for – og jo flere medarbejdere kan få adgang. Hvis du vil vide mere om, hvad du f.eks. får med Marketing Pro eller Sales Starter, kan du altid kontakte os eller læse mere på HubSpots eget products & service website.
Andre fordele ved HubSpot, der er værd at kende
Professionel service
HubSpot Professional Services tilbyder en komplet serie af trænings- og rådgivningsmuligheder, der hjælper dig med at øge dine resultater med HubSpot. Hos Itch Marketing tilbyder vi dig alt fra gruppetræning til meget personlig 1:1 rådgivning med en inbound- eller teknisk ekspert.
HubSpot Breeze™
Breeze er navnet på HubSpots AI-assistent, som du kan bruge i alle de forskellige Hubs. Der er en lang række værktøjer, som kan gøre dit arbejde nemmere og mere effektivt, så du kan arbejde smartere og få mere tid til dine opgaver.
Læs mere om HubSpot Breeze i vores blogindlæg her.
HubSpot Academy
HubSpots akademi tilbyder gratis kurser om inbound marketing, inbound sales og HubSpots produkter. Du finder certificeringskurser, projekter, videoer, hjælpeartikler og mange andre former for uddannelsesmæssigt indhold.
Brug akademiet til at træne dig selv, dit team og for at styrke din virksomhed.
Hvordan sælger du HubSpot til resten af virksomheden?
Overvejer du, om HubSpot skal være jeres nye redskab til at skabe vækst i din virksomhed? Overtal resten af virksomheden med 5 gode argumenter til henholdsvis ledelsen, salg, marketing, kundeservice og IT.
Download vores e-bog, der giver dig lige præcis de argumenter, der kan overbevise dine kolleger om HubSpots store værdi.
HubSpot og inbound marketing
HubSpots klare filosofi bygger på at følge det enkelte individ hele vejen igennem købsrejsen med en unik relation og unik kommunikation ved hjælp af buyer persona, buyer journey og ikke mindst marketing automation. Dette er også kaldet inbound marketing og adskiller sig fra traditionel markedsføring (outbound marketing) ved at have fokus på relevant og værdifuld vidensdeling snarere end salgsbudskaber om ens produkter.
Inbound marketing handler om at skabe værdifulde oplevelser, som har en positiv virkning på dine kunder og din forretning. Modsat outbound marketing behøver du ikke kæmpe for dine eksisterende og potentielle kunders opmærksomhed.
Ved at skabe indhold, der er designet til at italesætte de problemer og de behov, som dine kunder har, tiltrækker du kvalificeret trafik og leads, som du kan bygge tillid og troværdighed op omkring, så de til sidst vælger din forretning.
Du kan læse mere om inbound marketing her.
Fra tragt til Flywheel: Købsrejsen skal tænkes som en cirkulær proces
.gif?width=301&height=301&name=Flywheel%20(2).gif)
Flywheelet er HubSpots version af den klassiske købstragt, men tilpasset deres system for at forklare det momentum, du får, når du tilpasser hele din organisation til at levere en ekstraordinær kundeoplevelse. For os giver det rigtig god mening: anskuer man processen som en ensrettet tragt, er der risiko for, at man glemmer kunderne, når de er nået igennem den og har foretaget et køb.
Med Flywheel-tankegangen er det en cirkulær proces, hvor også eksisterende kunder passes og plejes, så den gode relation opretholdes, og tillid skabes.
På den måde bruger du dine kunders momentum til at skabe henvisninger og referencer og dermed skabe yderligere salg. Grundlæggende fortsætter din virksomhed med at 'spinne' rundt i hjulet, når du tilpasser hele din organisation til at levere en ekstraordinær kundeoplevelse, så dine kunder forbliver glade og tilfredse.
Når du bruger inbound-tilgangen som dit fundament med fokus på at tiltrække, engagere og tilfredsstille kunder, udvikler du konstant dit Flywheel, hvilket fører til en endnu bedre kundeoplevelse.
Hvad koster HubSpot?
Overvejer du, om HubSpot er den rette løsning for dig, men er i tvivl om, hvad det koster?
Som HubSpot-partner er vi selvfølgelig kæmpe fortalere for løsningen, men vi ved også, at HubSpot er en investering, der ikke skal tages let på – og den er ikke for alle.
Her er det alfa og omega, at man er villig til at allokere både tid og ressourcer til at komme i gang, for selv om systemet kun er blevet mere brugervenligt med årene, vil løsningen være dødsdømt fra starten uden en grundig og helhjertet onboarding og oplæring af medarbejdere. Men hvis du er all-in på inbound marketing og salg, er HubSpot en rigtig god investering som en af de bedste marketing automation-løsninger på markedet.
De helt centrale fordele er, at du får strømlinet dine daglige marketing- og salgsopgaver og forenklet din afrapportering.
Case: Mindweiss fik succes, selvtillid og energi med HubSpot
Vi hjalp Mindweiss med implementering og onboarding af HubSpot, så de fik den struktur og datadrevne tilgang til deres salgsafdeling, de manglede. Resultatet var tydeligt: "Hvor vi før havde tingene på fornemmelsen, har vi i dag faktabaseret indsigt. Det har givet os både selvtillid og energi."
Læs hele casen her → Fra Excel-ark til datadrevet salg med HubSpot
HubSpot fjerner også behovet for at bruge flere platforme til administration af websteder, planlægning af sociale medier, e-mails, workflows, bloghosting, service tools osv. Kort sagt kan du sige farvel til dit CMS, din service software, din salgssoftware, din marketing planning software og sige hej til HubSpot, der samler det hele. Du får alt det og mere til med HubSpots brede palette af ressourcer og værktøjer.
HubSpots mange produkter og funktioner kan være lidt af en jungle. Derfor har vi gjort det nemmere for dig at matche dine egne behov med HubSpots forskellige abonnementsplaner og pakker.
Svar på en række spørgsmål og se, hvilken HubSpot-pakke der passer bedst til din virksomhed.
Hvordan kan vi hjælpe med HubSpot?
Vi tilbyder et stort udvalg af services inden for HubSpot:
Kan mine systemer integreres med HubSpot?
Det korte svar er ja. HubSpot har deres eget app-marketplace, hvor der findes mere end 1.000 integrationer til HubSpot. Interessen for HubSpot er voldsom, og derfor stiger mængden af integrationer også hurtigt. Du kan integrere HubSpot med de største softwares, bl.a.:
- Gmail og andre Google-produkter
- Office365
- WordPress
- Google Ads
- Claude
- Zapier
- Zoom
- Slack
- Mailchimp
- Typeform
- WooCommerce
- SurveyMonkey
- Shopify
- Eventbrite
... og mange, mange flere. Foruden de allerede udviklede integrationer har HubSpot et åbent API, så du selv kan bygge en integration mellem dit system og HubSpot. Du kan læse mere om dette i deres HubSpot for Developers-univers.

Hvorfor bruge en HubSpot-partner?
Som udgangspunkt kan du selv starte op med HubSpot CRM Free- og HubSpot Starter-versionerne. Så kan du komme i gang uden at bruge udgifter på andet end softwaren. Dog får du formentlig ikke den optimale udnyttelse af systemet, da du selv skal opsætte det og lære alt på egen hånd. Det er et meget brugervenligt system, så vi siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre – men systemet kan så mange ting, at det kan være svært at vide præcis hvilken opsætning, der giver størst værdi for dig.
Læs mere om, hvorfor det er en god ide at vælge en HubSpot-partner til implementering og onboarding i vores blogindlæg 5 fordele ved at vælge en partner til at implementere HubSpot.
Vil du i stedet benytte HubSpot Professional frem for gratisversionerne, skal du have onboarding. Her kan du enten vælge mellem HubSpots egen standard onboarding eller vælge en partner (som fx os). HubSpots egen onboarding tilbyder ikke mere, end det absolut mest nødvendige, og fordi det er en standardløsning, er prisen fra HubSpot også rigtig skarp.
Med en partner får du i stedet rådgivning, træning og sparring ift. dine præcise behov og din virksomhed. Derfor anbefaler HubSpot også selv, at man benytter en national partner, så man får mest mulig effekt ud af HubSpot.
Skal du bruge en Enterprise-løsning, skal du bruge en Enterprise-certificeret partner (det kan også være os). Her er kravene store, da løsningen oftest er omfattende og kræver en meget stor indsigt i HubSpot.
Vi tilbyder løsninger, der matcher alle niveauer inden for HubSpot, og vi sætter os altid grundigt ind i din virksomhed og dine behov før, vi anbefaler løsninger og setup.
Hvornår er HubSpot et godt valg?
HubSpot kommer med mere end 100 funktioner fordelt på de forskellige hubs og niveauer. Derfor kan HubSpot også være det perfekte valg til mange forskellige virksomheder på tværs af brancher og industrier – særligt B2B-virksomheder. Det vigtigste er, at du anerkender inbound-tilgangen. Gør du ikke det, er HubSpot formentlig ikke det rette valg for jer.
Overvej derfor følgende, før du vælger HubSpot:
- Arbejder min virksomhed med at skabe leads?
- Tager det flere uger eller måneder at skabe en ny kunde?
- Har jeg en salgsafdeling, der arbejder med leads?
- Savner jeg indsigt i effekten af mine marketingindsatser?
- Mangler der et samlet system til håndtering af kundeoplysninger og salgsaktiviteter, så vigtige informationer og oplysninger ikke er fordelt i personlige Excel-ark hos nøglemedarbejdere?
- Er værdien af en kunde høj?
- Ønsker du at automatisere dele af din marketing og/eller salg?
- Savner du, at dit serviceteam kan arbejde fra en samlet platform, hvor der også er indsigt i touchpoints med marketing og salg?
- Anerkender du, at der skal en bedre og større indsats til for at skabe gode og værdifulde kunder?
Hvis du kan svare ja til et eller flere af spørgsmålene, er HubSpot formentlig et rigtig godt valg for dig.
Du kan også prøve vores HubSpot-beregner, hvor du blot skal svare på nogle spørgsmål for at få en anbefaling til, hvilken HubSpot-plan, der passer bedst til dine behov. Du får svaret med det samme.
FAQ
Her finder du svarene på de HubSpot-spørgsmål vi oftest får fra virksomheder, der overvejer HubSpot.
Hvad er HubSpot?
HubSpot er en samlet platform til marketing, salg og kundeservice, der hjælper virksomheder med at tiltrække leads, styrke relationer og skabe vækst.
Hvordan bruger B2B-virksomheder HubSpot?
B2B-virksomheder bruger HubSpot til at automatisere markedsføring, strømline salgsprocesser, håndtere kunderelationer og analysere resultater på tværs af kanaler. På den måde skaber HubSpot bedre forudsætninger for at vækste virksomheder og skabe resultater, der kan mærkes.
Hvilke udfordringer løser HubSpot?
- fragmenteret data
- manuelle og tidskrævende arbejdsgange
- usikre mavefornemmelser
- silotænkning og fravær af synergi mellem afdelinger
- manglende overblik over salgstragte
- ineffektive kunderejser.
Hvilke integrationer understøtter HubSpot?
Platformen kan integreres med mere end 1000 forskellige systemer, softwares og programmer. Det kan fx være økonomi-, e-mail- og salgsplatforme, så data automatisk samles ét sted.
Hvordan foregår implementeringen af HubSpot?
Implementeringen starter med, at vi sætter os grundigt ind i jeres virksomhed og udarbejder en behovsafklaring, så vi ved, hvad I har brug for. Herefter følger opsætning af jeres HubSpot-setup og træning, så systemet tilpasses jeres processer og arbejdsgange.
Kan HubSpot tilpasses vores behov?
Ja, HubSpot kan skræddersys med brugerdefinerede felter, dashboards, automatiseringer og workflows, som matcher jeres forretningsprocesser.
Er HubSpot GDPR-compliant?
Ja, HubSpot tilbyder værktøjer til databeskyttelse, samtykkehåndtering og sikker opbevaring, så I kan overholde GDPR-lovgivningen og værne om jeres eksisterende og potentielle kunders data.
Hvilke supportmuligheder er der?
Som HubSpot-kunde har du adgang til både dansk og international support, online ressourcer som fx HubSpot Academy, guides og selvfølgelig mulighed for løbende rådgivning fra os efter aftale.
Hvordan kan Itch Marketing hjælpe med HubSpot?
Hos Itch Marketing hjælper vi som HubSpot Platinum Partner med rådgivning, implementering, integrationer, træning og løbende optimering, så I får fuldt udbytte af HubSpot-platformen.
Morten Staal, der er en af partnerne og stifterne af Itch, er som en af de eneste certificerede HubSpot-trænere i Danmark ekspert inden for HubSpot.
Vores inbound & HubSpot blog
Hold dig opdateret med de nyeste trends og viden inden for inbound marketing, sales, service & HubSpot

Derfor vælger B2B-virksomheder HubSpot til deres website

Sådan booster du din leadgenerering med en HubSpot-hjemmeside




