Hvordan får du dine besøgende til rent faktisk at udfylde din formular og blive et lead? Indsamling af leads er kernen af din Inbound Marketing-strategi. Når du har gjort dine besøgende interesseret og fået dem hen til din formular, er det derfor med at få dem konverteret til leads via en formular.
Typeform, der er specialiseret i at tilbyde skræddersyede formularer og kan integreres med eks. HubSpot, har analyseret 10.000 leadgenerende formularer og fundet frem til 5 ting, der går igen på dem, der indsamler allerflest leads.
I stedet for at introducere yderligere får du simpelthen de 5 ting lige her:
1. Brug leadmagneter
Sørg for, at dine besøgende får noget for at udfylde formularen. Det kan være leadmagneter som et content offer, en gratis prøveperiode, 10% rabat på første køb eller andet, der giver dine besøgende et klart incitament til at udfylde formularen. Formularer med en leadmagnet bliver udfyldt op til 11% flere gange end formularer uden.
2. Skab en følelse af eksklusivitet
Formularer, der i teksten signalerer, at det er eksklusivt, fik 25% flere konverteringer. Du skal derfor give de besøgende en følelse af, at de ved at udfylde formularen er eksklusive. Du kan eksempelvis skrive ting som:
- "Kun for subscribere"
- "Få tidlig adgang"
- "Vær blandt de første"
3. Brug tal på den indledende side
Viser du interessante tal, inden de besøgende ser formularen, kan du opleve en stigning på 17% af udfyldte formularer. Det eks. være:
- "Vi har kun 10 pladser tilbage"
- "Det tager kun 1 minut"
- "Modtag en rabatkode om 2 dage"
- "Få 3 lodder i puljen"
4. Spørg efter e-mailen med det samme
Har du en formular, der deles over flere 'sider', skal du sætte e-mailen først. De besøgende ved nemlig godt, at det er den, du gerne vil have fat i, så lad os få det overstået og komme videre i teksten. Spørger du efter e-mailen på side 1 er der 42% større sandsynlighed for, at de konverterer.
5. Færre spørgsmål giver flere konverteringer
Folk gider ikke svare på for mange spørgsmål. Sådan er det bare. Vi skal gøre det så nemt for dem som overhovedet muligt. Hold jeres leadgenererende formularer korte og relevante. Har du flere end to spørgsmål, falder konverteringsraten med 19%.
Jo færre spørgsmål, jo flere konverteringer:
Vores eget ministudie
Hos Itch har vi selv lavet en test, der skulle vise, hvor mange flere der konverterer, når man ikke skal udfylde telefonnummer i forhold til, når et telefonnummer er påkrævet.
På sammenlagt 200 visninger testede vi to formularer. Formularen uden telefonnummer havde en konverteringsrate, der var mere end 10% højere end konverteringsraten for formularen med telefonnummer.
Hvis et telefonnummer ikke er alfa og omega for dig, er det altså en god idé at spare det væk, når du udformer dine formularer. Du kan evt. tilføje det i en senere formular, hvis du f.eks. bruger HubSpot, hvor der er mulighed for at lave progressive fields, der spørger efter nye ting anden gang et lead skal udfylde en formular på din hjemmeside.
Opsummering
Helt kort. Vil du gerne have flere til at udfylde dine leadformularer, skal du altså:
- Bruge leadmagneter
- Skabe en følelse af eksklusivitet
- Inkludere tal
- Spørge efter deres e-mail med det samme
- Stille få spørgsmål
Så, hvad venter du på? God fornøjelse med at optimere dine leadgenererende formularer!
Få 10 ekstra tips til leadgenerering.
Eller se, hvordan du skaffer de rigtige B2B-leads.