10 måder du hurtigt kan få flere leads med Hubspot

Casper Bjerg
skrevet af Casper Bjerg
10 minutters læsning
16. juni 2019

Det bliver mere og mere udfordrende at få leads, derfor kigger vi nærmere på, hvordan du kan få flere leads med HubSpot. Du skal nemlig mere end at skrive spændende blogs der giver værdi, informerer og skaber tillid hos dine besøgende på din hjemmeside, før de overhovedet overvejer at udfylde en formular på din hjemmeside. Du skal i samme ombæring kunne udnytte en række forskellige lead genererings strategier. Formår du at koble dette sammen, så er du til gengæld godt på vej til at generere en masse nye leads.

De strategier, vi kommer til at præsentere, vil få øjeblikkelig indvirkning på din virksomheds leadgenererings-indsats, eks. pay-per-click (PPC) reklame – mens andre vil tage lidt mere tid om at levere resultater.

Inbound og content marketing er for eksempel langsigtede strategier for at generere leads. Du kan ikke forvente succes over natten med disse, men når de først begynder at levere, så vil de producere stærke leads til din virksomhed igen og igen. Her kan HubSpot Marketing Hub være en oplagt platform til at komme godt i gang med begge dele.

Nu skal denne blog ikke handle om få leads med klassiske inbound marketing metoder, det kan du i stedet læse mere om i vores guide, som du kan hente her. Du skal have 10 tips til, hvordan du med HubSpot, kan plukke de lavest hængende frugter og skabe “hurtige leads”. Vi har en masse værktøjer, som vi benytter for vores kunder, og som hjælper til resultater på den korte bane. Og det er ikke blot at udsende en e-mail. Jeg snakker om værktøjer og funktioner, der giver dig mulighed for at lave personlig outreach, hvor du rent faktisk har noget relevant at tilbyde, ud fra de oplysninger, du kan indsamle om dem.

Er du ikke på Hubspot endnu? Så kan du se vores guide til, hvad Hubspot er lige her.

Inden vi går videre, skal det understreges, at dette ikke er de langsigtede strategier til at skabe leads. Det er en måde hvorpå, man skaber relevante og semi-varme leads, og hvis du har et konsistent og stærk content og inbound marketing strategi, så kan du bruge følgende tips til at skabe mere trafik til din hjemmeside, øge konverteringer og generere flere leads.

Quick Win #1 – Aktiver notifikationer for tilbagevendende leads og kunder.

Har du notifikationer slået til for returnerende kunder og leads? Ved at aktivere sales notifications, vil dit salgsteam straks blive underrettet, hver gang en kunde eller et lead kommer tilbage til dit websted. De vil også modtage oplysninger om, hvilket indhold og specifikke sider de har besøgt.

Ved at vide præcis, hvornår dine potentielle leads, eksisterende leads og kunder er på din hjemmeside, samt hvilke sider de besøger, vil dit salgsteam være i en god position til at engagere og rykke dine leads længere nede i salgstragten. De får et direkte hint om, hvad dine leads og kunder er interesseret i, og kan dermed have en meget mere relevant samtale.

10 måder du hurtigt kan få flere leads med Hubspot 1

Under prospects, skal du klikke på tandhjulet i højre hjørne og enten opsætte personal notifications eller team notifications. Så modtager dit salgsteam daglige rapporter.

Quick Win #2: Installer (chatbots) på dine sider med høj værdi.

Hvis du ikke har oprettet chatbots på din hjemmeside ved hjælp af HubSpot, går du glip af muligheder for at konvertere besøgende på hjemmesiden. Chatbots i Hubspot er simple at sætte op, og giver dig notifikationer, så snart en besøgende forsøger at skrive til dig. Du behøver altså ikke sidde i et chatbot-system og vente 24/7.

Vi er i 2019. Vi har alle udfyldt formularer over alt på internettet i mere end et årti nu, og for nogle er det blevet ganske kedeligt. Tidligere var eks. kontaktformularer enkle konverteringer – men nu er folk meget mere vant til at bruge stemmesøgning, kontakt via sociale medier og chatbots for at få de oplysninger, de ønsker. Digitalisering har gjort, at det hele tiden skal være nemmere for brugeren at finde oplysninger – ellers smutter de videre.

Ved at sætte HubSpot-chatbot på dine mest relevante sider, kan du være med til at gøre det nemt. Og for hver ny chatbesked du får, har du et muligt lead.

Quick Win #3: Kør en tilfredshedsundersøgelse

Dine kunder er dine bedste marketingfolk i 2019. Der er ingen tvivl om, at folk i dag er meget mere tilbøjelige til at træffe købsbeslutninger baseret på anbefalinger fra venner og deres netværk, frem for diverse sammenligningswebsites.

Med dette i overvejelserne, bør du vide, hvor glade dine kunder er, og hvad de siger om din virksomhed. Dette er der mange måder at finde ud af. Du kan ringe til nogle forskellige eller du kan udsende et spørgeskema. En måde at basere undersøgelsen på er via en Net Promoter Score (NPS), hvor du beregner tilfredsheden hos dine kunder. Det kan være omfattende for mindre virksomheder at kaste sig ud i, men du kan læse mere om det på denne side. Kort sagt anbefaler vi, at opdele en sådan undersøgelse i en score på minimum 3 stadier – utilfredse kunder, tilfredse kunder og ambassadører

Fordele ved en undersøgelse:

  • Hvis din kunde er utilfreds, kan du finde ud af hvorfor og håndtere situationen. Det er en fordel hvis vi kan opnå denne viden og forsøge at hjælpe kunden.

Hvis kunden er tilfreds, kan du prøve og finde ud af, hvad du kan gøre for kunden, for at gøre ham/hende til en ambassadør

Hvis kunden er super tilfreds, vil han/hun agere som en ambassadør for virksomheden. Du kan eks. bede om en anmeldelse i deres netværk, de kan jo sagtens kende personer, der kunne få gavn af dine tjenester. Du kan også indsamle en reference til din hjemmeside.

Quick Win #4: Brug eksisterende indhold til at oprette simple bottom-of-the-funnel (BOFU) tilbud.

Et BOFU-tilbud er et stykke indhold, der er tiltænkt leads, som er i bunden af salgstragten. Det er altså noget, som man vil downloade, hvis man er klar til at købe. Tænk på, hvilke BOFU-tilbud, du nemt kan opsætte uden at skulle skabe noget nyt. Dit salgsteam har sandsynligvis masser af kataloger, produktbrochurer eller prisoversigter. De kan måske endda også tilbyde rabatkuponer eller tidsbaserede tilbud.

Hvis du har en kontaktdatabase i din HubSpot portal, som er aktive og engagerede (Altså nogen, som du ofte sender indhold til), skal du sørge for engang imellem at inkludere et BOFU-tilbud – f.eks. en produktdemo, en brochure eller gratis sparring.

Mens konverteringsraten for en sådan e-mail selvfølgelig vil være meget mindre end et TOFU (Top-of-the-funnel) eller MOFU-tilbud(Middle-of-the-funnel), der er fokuseret på at give viden og værdi til modtageren, kan der sagtens være nogle af dine leads, der er klar til at købe, uden at du egentlig er bevidst omkring det.

Quick Win #5: Gate indhold du giver væk gratis!

Sidder du og giver dit indhold væk gratis? Så går du formentlig glip af en masse leads. Hvis folk ikke behøver at udfylde en formular for at få adgang til dine bedste content offers (e-bøger, guides, webinars, gratis demo eller lign), så misser du formentlig en masse leads.

Selvom dit indhold er gated, dvs. “låst bag en formular på en landingsside”, så kan du stadig sagtens skabe konverteringer, så længe du sørger for at beskrive værdien af dit indhold. Et af vores stærkest konverterende content offers, er vores gratis social media kalender. Du kan se her, hvordan vi har opsat landingssiden for den.

Visning af gated content - HubSpot

Hvis du ofte skriver nyheder og blogs eller generelt har meget content online, kan du desuden nemt genanvende indholdet til at skabe e-bøger, tjeklister og guides, som derefter kan downloades som PDF-filer, og dermed kan være gated indhold.

Quick Win #6: Opret mødebooking-links og læg dem på din hjemmeside.

En frygt som potentielle leads har, er at med det samme de udfylder en kontaktformular, så bliver de ringet op for at “finde ud af mere”. Har man eksempelvis travlt eller går i møde 5-10 minutter efter, så kan dette afholde nogen fra at udfylde en sådan formular.

HubSpot tilbyder deres Meeting-værktøj, som løser dette problem, ved at gøre det nemt for dine leads at planlægge et møde på et tidspunkt, der passer dem. Det betyder at de kan styre, hvornår de ønsker at tale med din salgsafdeling.

Book møde kalender

Quick Win #7: Genbrug dit content

En af de største udfordringer for din marketingafdeling er, at have tid og ressourcer til faktisk at skabe nyt indhold på et kontinuerligt plan. Af den grund anbefaler vi, at du forsøger at få mest muligt ud af det indhold du skaber, ved at genbruge det på forskellige måder.

Har du allerede masser af content (blogs, nyheder, e-bøger, landingssider, guider osv.) på din hjemmeside, skal du overveje at gøre noget af følgende:

  • Bryd dine lange e-bøger op og gør dem til blogs. Du har muligvis en”10 tips til x e-bog” eller lign. Denne kan du nemt opdele og løbende offentliggøre på din blog. Dermed har du masser af indhold. Dermed har du konsekvent indhold om samme emne til nogle uger, og kan skabe en lækker relevant og lokkende kampagne.

Saml nogle af dine blogs til e-bøger. Ligesom nævnt ovenover, så har du måske allerede lavet en kampagne, hvor du har haft fokus på samme emne i de sidste 4-5 blogs. Disse blogs kan du samle til en e-bog, så du kan oprette noget gated content. Alt du skal gøre er, at oprette en landingsside for e-bogen og sætte en formular på.

Lav blogs omkring dine videoer. Har du nogle spændende videoer på Youtube, Vimeo eller de sociale medier? Kobl dem op på en blog, hvor du beskriver indholdet og sætter lidt substans omkring og embed så din film, så det hele er samlet.

Lav dine e-bøger og blogs til billeder, der kan bruges på de sociale medier. Har du styr på det grafiske? Så kan du tage tips og citater fra dine e-bøger og blogs, og omforme dem til lækre billeder, der nemt kan bruges på tværs af platforme som Instagram og Facebook.

Del dine videoer op i flere videoer. Har du videoer, der er over fem minutter lange? Du kan muligvis klippe dem ned til 4 eller 5 korte videoer, der er beregnet til brug på dine sociale kanaler. Vi gider ikke se lange videoer på de sociale medier, men ved at bryde dem ned, kan de pludselig blive relevante. Husk desuden undertekster hvis der er noget relevant tale. 90% af alle film på de sociale medier ses uden lyd!

Quick Win #8: Få et budget til betalt annoncering på sociale medier

Paid Social er en fantastisk måde, hvorpå du hurtigt kan skabe masser af leads. Du har måske en ny e-bog, en ny video eller et kommende webinar, du vil promovere. Med en relativt lille sum penge, kan du nemt øge opmærksomheden omkring dit indhold, på sociale medier platforme og generere gode leads. På LinkedIn og Facebook kan du f.eks. sætte en bestemt målgruppe, som du vil ramme med din betalte annoncering.

Du kan oprette annoncer på baggrund af forskellige interesser, bopæle, aldre, jobtitler og tusindvis af andre ting for at sikre, at de når din målgruppe. Du kan endda også koble Hubspot sammen med Facebook og lave lead-annoncer på Facebook, så du kan skabe leads direkte på Facebook – og stadig få kontaktoplysningerne sendt ind i Hubspots CRM.

Du kan nemt forbinde dine annoncekampagner til HubSpot og følge med i dine resultater, så vil du have flere leads, er det blot at komme igang.

Quick Win #9: Få en mail ud ASAP

Det lyder simpelt, men sender du overhovedet e-mails til dine kontakter? Hvis du har masser af leads (permissions), og ikke får udnyttet det, så skal du igang! Du kan nemt opbygge en flot e-mail i HubSpot. Lav et design, inkluder et relevant content offer og få den ud til dine modtagere!

Quick Win #10: Saml dit indhold på en samlet side (Content Pillar), der skaber masser af leads og rangerer højt på Google.

Igen anbefaler vi, at du genbruger masser af det indhold, som du allerede har skabt. Som tidligere nævnt har du sandsynligvis en bred vifte af indhold på din hjemmeside i form af blogs, hjemmesider eller e-bøger. Hvis du vil have mest muligt ud af dit indhold (og forbedre placeringen af ​​dine sider på Google), skal du opbygge en Content Pillar page. Alt dette kan du læse mere om i vores guide til content pillar pages her. Content Pillars er den bedste måde at opbygge en side, der rangerer godt på Google i 2019. Kort sagt, skal du samle dine blogs om et samlet emne, og lave en 2.000-ords side om et af dine centrale emneområder – og så knytte masser af indhold til denne side. Det vil ikke kun give dine besøgende masser af værdifuld viden, det vil også vise søgemaskinerne, at denne side har en høj autoritet.

hubspot-topic-cluster-3

HubSpots Content Strategy-værktøjet kan hjælpe dig med at opbygge dine Content Pillar pages (også kaldet Topic Clusters) og sikre, at du har knyttet blogs til siden.

Alt dette betyder altså at du kan få flere leads med HubSpot, men…

Inbound Marketing giver ikke resultater på en enkelt nat, men hvis du har masser af indhold, så kan du allerede nu, begynde at skabe resultater ved at benytte Hubspots værktøjer til at generere leads og skabe relevante dialoger med dem.

Hubspot har masser af muligheder for, at du kan opnå små quick wins, der kan give dig resultater på kortsigt, så som de 10 du netop har fået.

cta-box-10-quick-wins-til-hubspot

 

Få besked ved nye artikler