HubSpots produktopdateringer, juni 2024
Det er blevet tid til at tage et kig på nogle af de produktopdateringer, HubSpot har offentliggjort i løbet af juni 2024.
Vi har samlet dem alle i en lille oversigt herunder, så du blot kan klikke på den nyhed, du gerne vil læse mere om.
- Automatisk synkronisering af budget i kampagner
- Bestem hvilke stadier i pipelinen der ikke kan skippes
- Opret custom properties til Call Objects
- Se dine brugeres indstillinger og -adfærd i rapporter
- Statistikkort viser data fra alle tilknyttede objekteter
- Vælg en unik lyd ved forskellige typer notifikationer
- Tag temperaturen på leads med ny Lead Score
- Lav lister med ticket filtre
- Tilføj godkendelse til deal pipelinen
1. Automatisk synkronisering af budget i kampagner
HubSpot synkroniserer nu automatisk budget og forbrug fra associerede ads kampagner, så du ikke længere skal gøre det manuelt.
Hvis du har en kampagne i HubSpot, hvor der er tilknyttet en ads kampagne, kan du klikke på "Budget"-fanen og få et overblik over kampagnens budget og forbrug.
Funktionen er live og tilgængelig for alle med Marketing Hub Professional og Marketing Hub Enterprise.
2. Bestem hvilke stadier i pipelinen der ikke kan skippes
HubSpot har justeret deres indstillinger til sales pipelines, så du nu kan sætte nogle regler for håndteringen af deals. F.eks. kan du vælge, at nogle stadier i pipelinen ikke kan springes over.
Set fra en travl sælgers perspektiv virker det helt hovedløst at skulle trække en deal manuelt igennem samtlige stadier, hvis den kan skydes direkte videre i pipelinen. Og derfor skipper de ofte et stadie eller to.
Umiddelbart virker det harmløst, men det kan faktisk have ret store konsekvenser for dine data.
Og er der noget, der kan få morgenkaffen galt i halsen på en sales manager, så er det invalide data og ubrugelige rapporter.
Vi oplever især problemet, når der er steps i pipelinen efter “Closed won”. Her kan en sælger godt blive fristet til at flytte dealen direkte over i et stadie, der f.eks. kunne hedde “Klar til levering” og dermed skippe det famøse “Closed won”.
Når du så efterfølgende skal lave en rapport, der viser lukkede deals pr. måned, hvor du bruger filtret “Date entered closed won", tæller deals, der aldrig har været i “Closed won”, derfor ikke med.
I stedet for at minde sælgerne om, at de altid skal huske at lægge deres deals i “Closed won”, før de trækker dem videre, kan du med den nye indstilling sætte en forhindring op, så de ikke kan flyttes videre, før de har været i “Closed won”.
Funktionen er live og kan bruges af alle med Sales & Service Pro & Enterprise.
3. Opret custom properties til Call Objects
Men med denne nye funktion kan du nu oprette custom properties for Call Objects, så du får en dybere forståelse for dine opkaldsresultater.
Det kunne f.eks. være properties som branchekode, opkaldstype e.l.
4. Se dine brugeres indstillinger og -adfærd i rapporter
Vi vendte ganske kort i sidste nyhedsupdate, at HubSpot har åbnet op for User Objects i rapporter. Funktionen er nu live, og det betyder, at du kan bygge rapporter ud fra dine brugeres indstillinger og handlinger.
Du kan f.eks. få et overblik over, hvor mange brugere der er superbrugere, hvor mange der har adgang til marketing, sales osv.
Du kan også se, hvor mange der har integreret deres kalender eller indbakke.
Denne funktion er især brugbar for den eller de medarbejdere, der administrerer jeres HubSpot-konto, giver adgange og sørger for at alle brugere er godt kørende i HubSpots redskaber.
User Objects i rapporter er live og tilgængelig for alle med Pro eller Enterprise.
5. Statistikkort viser data fra alle tilknyttede objekter
Kunne det ikke være fedt at åbne en virksomhed i HubSpot og se den samlede indtægt, du har fået fra alle dine aftaler med denne specifikke virksomhed?
Jo, det kunne det.
Derfor er vi glade for, at HubSpot netop har udgivet det helt nye Statistics Card, som kan tilføjes alle dine objekter (kontakter, virksomheder, deals, tickets m.m.).
Du kan f.eks. bruge statistikkortet på virksomheder til at vise samlede indtrægt for alle deals, summen af alle åbne deals, gennemsnitlig deal størrelse og antallet af åbne deals, der er associeret med denne virksomhed.
Du slipper altså for at scrolle ned på virksomheden og lægge tallene på de tilknyttede deals sammen i hovedet. Nu får du det med det samme, du åbner virksomheden.
Statistics Card er live og tilgængelig for alle med Pro og Enterprise.
6. Vælg en unik lyd ved forskellige typer notifikationer
Det virker måske lidt fjollet og gadget-agtigt, at man nu kan vælge bestemte lyde til sine forskellige notifikationer i HubSpot.
Du kan f.eks. vælge Jingle ved Chatbeskeder, Roll New Email Conversation osv.
Men funktionen er måske alligevel ikke så tosset. I hvert fald ikke hvis du sidder med servicehenvendelser eller salgsdialoger, hvor det er vigtigt at være særligt obs på f.eks. chatbeskeder eller tilbagemeldinger på salgsdialoger.
7. Tag temperaturen på leads med ny lead score
HubSpot har arbejdet på deres lead score for at gøre selve opsætningen og håndteringen mere brugervenlig.
De er nu så langt, at de har sendt den til private beta. Det vil sige, at du kan anmode om at få lov til at teste funktionen og dermed bruge den i sin nuværende form i din HubSpot portal.
Det er en private beta, og derfor har den også nogle børnesygdomme. Vi ser dog en masse positive forbedringer fra det gamle setup. Blandt andet bliver det meget nemmere at oprette enkelte handlinger og scorer i en samlet bundle. Du slipper altså for at oprette hver eneste form og tildele den point. Nu gør du det i én handling, men stadigvæk med mulighed for at give de forskellige formularer forskellige point.
Selvom HubSpots nye lead score ikke er helt færdigudviklet, synes vi, det er værd at nævne og holde øje med. Især hvis du endnu ikke har et lead score koncept, eller hvis jeres nuværende setup trænger til at blive rystet godt og grundigt igennem.
Funktionen er i private beta, og er du superbruger i HubSpot, kan du derfor anmode om adgang til at teste funktionen.
I Itch har vi udviklet et Lead Score og Buyer’s Journey Mapping setup, som hjælper dig med at sortere dine leads, give dig et overblik over kontaktens touchpoints og dokumentere dine marketingindsatser.
Kunne det mon være noget for jer?
Læs mere om konceptet i disse slides.
8. Lav lister med ticket filtre
En mindre opdatering, men som kan vise sig ret nyttig for brugere, der bruger HubSpots service tools.
HubSpot har nemlig åbnet op for muligheden for at lave lister baseret på tickets. Du kan derfor lave en liste, hvor du får vist alle de tickets, der passer til de filtre, du sætter på listen.
Et scenarie kunne være, at du gerne vil have en liste med alle de tickets, der er lukket i et bestemt tidsrum, som er tilknyttet en bestemt kategori, eller som er håndteret af en bestemt servicemedarbejder.
9. Tilføj godkendelse til deal pipelinen
Har du HubSpot Sales Enterprise kan du i forbindelse med de nye indstillinger til pipelinen også tilføje et godkendelsesstadie.
Det betyder i sin enkelthed, at sælgere, når de kommer til dette stadie i pipelinen, ikke kan rykke dealen videre, før data er godkendt af en bestemt person i HubSpot.
Du vælger selv, hvem der skal godkende jeres deals, og denne person får selvfølgelig en notifikation i HubSpot.
Min kollega Emil illustrerer de nye pipeline rules, og hvordan du bruger dem, i denne video.
Få nyhederne direkte i indbakken
Vil du gerne modtage nyheder om HubSpot direkte i din indbakke? Så kan du tilmelde vores nyhedsbrev "Itch Hubdates", hvor vi hver måned samler de mest interessante nyheder fra HubSpot og sender dem til dig.
Tilmed Itch Hubdates
Del artiklen
Måske dette er noget for dig?
Relaterede artikler