Effekten af din inbound marketing [Download skabelon]
Din inbound marketingmaskine er sat i gang. Hjemmesiden skaffer leads og dine medarbejdere omdanner disse leads til kunder. Men hvor mange potentielle kunder taber du undervejs og hvor mange besøgende skal din hjemmeside have, inden du når din budgetterede omsætning?
Står du med ovenstående spørgsmål, har du sikkert også oplevet at:
- Du mangler overblikket over konverteringsraterne ved hvert trin.
- Det kan være svært at vurdere effekten af hvert trin.
- Du ikke ved, hvilke trin du skal afsætte tid og resurser af til at optimere.
Hvis man vil løse et problem, må man først kende problemet. Det gælder også for arbejdet med effekten af din inbound marketing.
Med et overblik over trinnene på kunderejsen kan du vurdere, hvilke trin der performer godt og hvilke der bør forbedres.
Ofte vil du nok gerne kunne nedfælde KPI’er, som du kan holde op imod de forskellige resultater, I opnår i virksomheden. Men med et manglende overblik over konverteringsraterne på kunderejsen kan det være svært at nedfælde KPI’er og vurdere, hvor godt det går med at lave besøgende om til kunder.
Det vil derfor være rart med et værktøj, der kan hjælpe os med at spare både tid og bøvl ved at sætte struktur på arbejdet med kunderejsen og præsentere trinnene på en overskuelig måde.
Det er muligt at lave dit eget værktøj med lidt Excel-magi, men det kan være svært at sidde med et blankt ark og udvikle et værktøj fra bunden. Derfor har vi lavet en inbound besøgsberegner til dig. Det er en skabelon, du kan bruge til at skabe overblik, eller som kan bruges som inspirationskilde til at udvikle dit eget værktøj.
Effekt-skabelonen er et simpelt værktøj, der viser dig det mindste antal kontakter, du skal have ved hvert trin af kunderejsen for at opnå et bestemt omsætningsniveau. Dermed kan du se, hvordan hvert trin påvirker det endelige resultat, og hvordan konverteringsraterne udvikler sig i forhold til dine mål.
Download vores inbound besøgsberegner her
Fordelene ved at kende effekten af inbound marketing
Arbejdet med inbound marketing er ikke gratis. Din virksomhed bruger sikkert mange arbejdstimer på segmentering, personalisering, marketing automation, sociale medier, blogging og SEO for at tiltrække de rigtige leads til dine salgsmedarbejdere.
Derfor vil du også gerne have så mange gode kunder ud af hele processen som muligt. Når du kender konverteringsraterne på trinnene fra besøgende til kunde, har du mulighed for at se, hvor mange potentielle kunder du taber undervejs, og hvor mange besøgende du har brug for at skaffe til din hjemmeside, for at opnå dine budgetterede mål.
Udover at du nu kan udarbejde ROI for dit arbejde med inbound marketing har du nu også muligheden for både at opsætte overordnede KPI’er for kunderejsen og ud fra disse opsætte de mange forskellige KPI’er, som du vil bruge til vurderingen af marketing og salg.
Vores skabelon er et led i processen
Effekten af inbound marketing kan måles og vurderes på utallige måder. Med vores skabelon får du mulighed for at regne på kunderejsen oppefra og ned. Dvs. du starter med at indtaste dit omsætningsmål og dine kendte konverteringsrater, hvorefter dit output er antallet af kontakter ved hvert trin.
Dette giver dig et indblik i, hvor mange unikke besøgende dine digitale marketingaktiviteter skal trække til din hjemmeside. Ved at opsætte mål for konverteringsraterne og ændre på dem, kan du også se, hvilke trin det giver mest mening at bruge tid på at forbedre.
Skabelonen har mange muligheder for udvidelse. Vi foreslår, at du bl.a. kan udvide den til at give indsigt i specifikke segmenter og personaer for derefter at vurdere dem imod hinanden, eller du kan vende skabelonen om, så det er værdien af det enkelte besøg, du beregner.
Den sidste del kan eksempelvis være vigtig ved betalt annoncering igennem Google, Facebook eller LinkedIn, hvor du kan bruge den til at måle ROI på dine kampagner og søgeord.
Har du forslag til forbedringer af skabelonen, spørgsmål til brugen eller vil du høre mere om, hvordan skabelonen kan udvikles til dine behov, så kan du kontakte os på kontakt@itchmarketing.dk.
Find KPI’erne for din inbound marketing nu!
Er du klar til at beregne de besøgstal, der skal til for at nå dine omsætningsmål og få indblik i konverteringerne ved hvert trin på kunderejsen? Så download vores inbound besøgsberegner, og kom igang med at optimere din inbound marketing. Go get ’em tiger!
Del artiklen
Måske dette er noget for dig?
Relaterede artikler