Vælg en side

Det skal du måle på i Google Analytics

af | 9. jan 2020 | SEO

11 min læsning
det_skal_du_maale_i_google_analytics

Google Analytics er et af de mest kraftfulde analyseværktøjer, der er tilgængelig inden for digital marketing (og hey – det er gratis!).

Det er et must-have på dit website. Hvis du ikke har det endnu, kan du hurtigt komme i gang med det her. Denne artikel viser dig de vigtigste ting, du skal måle på i Google Analytics. 

Nogle af de elementer du bør måle på, er helt essentielle for din hjemmesides succesrate. Men før du kan få en forståelse af, hvilke der er vigtige, og hvorfor de er det, skal du have et indblik i Google Analytics. Og endnu vigtigere, skal du kende din virksomheds nuværende situation, så du har et grundlag for sammenligning. Let’s get going!

Dashboard Google Analytics-målinger

Når du først lander på Google Analytics, ser du startsiden for Google Analytics, hvor nogle af de mest almene målinger præsenteres. Her kan du bl.a. se en oversigt over din trafik bestående af: 

 

Startsiden for Google Analytics

  • Brugere (Users): Antallet af unikke brugere, der åbnede disse sider på dit website.
  • Sessioner (Sessions): Antallet af gange en bruger åbnede en browser til en side på dit website.
  • Afvisningsprocent (Bounce rate): Mængden af brugere der forlod din hjemmeside, uden at klikke videre til en ny side. Dette indikerer over for Google, at de ikke har fået den information, de forventede. 

  • Gennemsnitlig session varighed: Det gennemsnitlige tid brugerne er på siden. Brugere kan have flere sessioner, hvis de eksempelvis genbesøger siden.

Aktive brugere lige nu 

  • Aktive brugere lige nu: Antallet af aktive brugere og hvilke sider, de er på.

Google Analytics aktive brugere

Hvordan hverver du brugere?

  • Trafikkanal: Hvor kommer de fra. Har de fundet dig via en Google-søgning, har de indtastet vores url direkte i browseren, kommer de via betalt annoncering – eks. Google Ads eller har de klikket på et link på en anden side?
  • Kilde/medium: Her er det mere dybdegående i forhold til trafikkanal. Dem der kommer via en søgning, har du søgt på Google, Bing eller Yahoo (Ja der findes stadig andet end Google). 

  • Henvisninger: Hvilke sider henviser til vores hjemmeside, og hvor meget trafik kommer herfra. Her er det direkte henvisninger, så søgesites som Google tæller ikke med her. Det kan eks. være Facebook, Mailchimp-henvisninger osv.

Det er et godt sted at starte, men hvad er så det næste? Disse målinger giver dig ikke den indsigt, du har brug for for at foretage vigtige ændringer på dit website, der driver mere trafik, konverterer flere leads og øger kvaliteten af ​​disse leads for at hjælpe med at udfylde din sales pipeline.

Derudover kan du se en masse andre dashboards, der viser hvilke lande dine besøgende kommer fra, hvilket tidspunkt de besøger din side, hvilke sider de besøger, hvor lang tid de er aktive, hvilke devices de bruger, hvor god du er til at fastholde dem osv.

 

1. Kilde

En af de nemmeste og vigtigste metrics at finde og måle er, kilde. Med andre ord, handler det om, hvor dit websites trafik stammer fra, dvs. hvilken søgemaskine brugte din bruger, har de klikket på et e-mail-link osv.

For at finde Kilde, skal du klikke på Anskaffelse, derefter på Oversigt.

 

Her kan du se, hvilke kilder der giver dig mest trafik. Klik på en af de forskellige kilder for at finde ud af flere informationer.

 

2. Målinger under Adfærd

For at finde de fire metrics nedenfor skal du ind under Adfærd, derefter Websiteindhold og derefter Alle sider.

2.1 Sidevisninger vs. unikke sidevisninger

Sidevisninger er visninger af sider. Hvis en side indlæses igen eller flere gange registreres det som en sidevisning. Det betyder også, at hvis en side indlæses flere gange af den samme bruger, tæller det med som sidevisninger. Hvis en bruger navigerer fra en side til en anden side, og vender tilbage til den første side igen, registreres det også som en sidevisning.

Google Analytics registrerer sidevisninger, som genereres af den samme bruger i løbet af samme session. Det kaldes for unikke sidevisninger. Dette kan give en indikation for, om dine brugere er vilde med dit indhold. Unikke sidevisninger kan ses i rapporten Indholdsoversigt.

 

2.2 Gennemsnitstid på side

Denne metrics registrerer mængden af tid, der bruges på en enkelt side. Jo længere nogen er villig til at bruge på din side (især en blogartikel) er en god indikation af kvaliteten og engagementet i dit indhold. Dette er noget af det vigtigste for Google, for det betyder, at brugeren bruger tid på dit indhold.

Tid på dine løsninger og hjemmeside er også en god idé.

2.3 Afvisningsprocent

Afvisningsprocent eller Bounce rate er procentdelen af sessioner på en side (single page session), der forlod siden uden at interagere yderligere. Det betyder at den besøgende forlod dit website fuldstændigt. Denne metrics skal du holde øje, særlig hvis nogle sider ændres drastisk (eller hele websitet), for så er det vigtigt at du undersøger, hvad grunden til dette kan være.

Det er vigtigt, da Google anser en høj afvisningsprocent, som værende lig med at brugeren ikke har fundet det indhold han søgte. Leder man eks. efter “Blå Sko” på Google, og så kommer din annonce op med teksten “Webshop for Blå Sko”, så trykker du formentlig på den. Men er der så kun Røde Sko på webshoppen, så forlader du siden igen, da den ikke har imødekommet dine forventninger. Det er altså en indikator for Google på, om dit indhold har høj kvalitet og efterkommer din titel og metabeskrivelse (Det er de tekster, der er synlige på Google).

 

2.4 Afslutninger

Dette indikerer siden, der sidst var i en given session. Hvis en bestemt side på dit website har en høj afslutningsprocent, kan der muligvis være noget du skal gøre for at forhindre at besøgende forlader siden. Kan det måske hjælpe med en bedre CTA, en popup eller lign.?

 

3. Lokationer

Hvor kommer dine besøgende fra? Nu kan du finde ud af det efter land. Du kan også bruge disse data til at filtrere, når du ser på andre dele af Google Analytics. Nettet er fyldt med bots, der crawler ens side. Har du derfor meget trafik fra eks. Ashburn, USA, så er det ikke reelle besøgende, men i stedet Amazons bots, der besøger og indekserer din side (Det er ikke farligt). Kig derfor altid i dine lokationer, hvis du har en voldsom stigning i trafik, så du kan sikre, at resultaterne faktisk er fra virkelige mennesker.

For at finde Lokationer skal du klikke på Målgruppe, derefter Geografi og derefter Sted.

 

4. Brug af enheden

Dit website skal være responsivt, uanset hvordan det er bygget. Ved at kende procentdelen af brugere, der kommer til dit website via forskellige kilder, kan det give dig en ekstra fordel. Det giver dig nemlig mulighed for at optimere websitet til de besøgendes brug. Opret en Hotjar-instans til at spore brugen og skab en unik oplevelse på hver side.

For at se procentdelen, klik på Målgruppe, derefter Mobil og derefter Oversigt.

 

5. Adfærdsflow

Adfærdsflowet kan se skræmmende ud, men bare rolig. Det kan se indviklet ud med de mange informationer. Adfærdsflow visualiserer brugernes rejse fra én side eller hændelse til den næste, baseret på en eller anden form for erhvervelse/aquisitions.

Rapporten kan give dig viden om, hvilke typer indhold brugerne kan lide og derfor fastholder dem på dit website. På samme måde kan Adfærdsflowet også hjælpe dig med at identificere mulige problemer med dit indhold, hvis eks. brugerne ikke bruger nok tid på indholdet eller bouncer fra siden hver gang.

For at se dit websites Adfærdsflow, skal du klikke på Adfærd og derefter Adfærdsflow. Du kan fremhæve flowet fra bestemte sider og sortere efter kilde, medium og kampagne.

 

6. Landingssider

Dette er ikke sider designet til at omdanne besøgende til kontakter eller leads som de landingssider, du sandsynligvis tænker på.

Det betyder kort sagt, at landingssider er den første side, som en bruger ser på dit website – meget lig indgangssider. Det er den side, de lander på. Det er vigtigt at vide, fordi du bør fokusere på at optimere disse sider, så din brugere får en god oplevelse (og bliver kvalificerede), så snart de kommer til dit website. Du skal selvfølgelig kun optimere dem, hvis de giver dårlige resultater. Husk at tænke på, hvad din målgruppe leder efter – ikke hvad du synes, de skal se.

For at komme til Landingssider skal du klikke på Adfærd, derefter Websiteindhold og til sidst på Landingssider.

 

7. Website hastighed

Dette er en vigtig rangeringsfaktor, en utrolig vigtig anvendelighedsfaktor og en endnu vigtigere konkurrencefaktor.

Hvis en side på dit website ikke indlæses hurtigt nok, vil en bruger sandsynligvis springe fra og finde en anden hurtigere indlæsnings side, og få information derfra i stedet. Det betyder at brugeren ikke ser dit indhold – og det er ikke godt! De store webshops arbejder med hastighedsoptimeringer og det er beviseligt, at en optimering på 0.1 sekund, kan øge deres omsætning.

For at se dit websites hastighed skal du klikke på Adfærd, derefter Websitehastighed og derefter Oversigt.

 

Hvis du vil se dine enkelte siders hastigheder og have forslag, kan du klikke på Hastighedsrelaterede forslag, der også finder under Websitehastighed. Her kobles scoren sammen med Google Page Speed Insights, der giver dig håndgribelig forslag til hastighedsoptimeringer. Det kan være lidt teknisk at forstå optimeringerne, men så har du i hvert fald et udgangspunkt.

Google Analytics virkelige magt kommer fra de ovenstående metrics krydshenvisninger (En metric er en af de ting, du vælger at måle på – eks. Websitehastighed).

Dyk endnu dybere ned i dit data i Google Analytics, for at give brugerne en bedre oplevelse med dit website, så de bliver i længere tid. Det er et stærkt værktøj, der giver dig indsigt i optimeringer, så du kan tage kvalificerede beslutninger, og ikke bare laver optimeringer på må og få.

Er du blevet lidt klogere nu på, hvordan du skal gribe Google Analytics an? Og er du klar til, at optimere dit website med en stærk SEO strategi eller er du ikke helt sikker på, hvad SEO er, og hvordan det påvirker dit besøgelsesflow? Så læs mere i vores SEO guide, og bliv klog på SEO 1:1.

 

God analyse!

Tjeklisten til din inbound marketing kampagne

Inbound marketing er et bredt begreb og ikke altid lige nemt at finde rundt i. Få overblik og skab struktur i din inbound marketing kampagne med vores tjekliste, så du er sikker på at skabe resultater. 

 

Skab leads - ipad
Skab leads - ipad

Bliv klogere på inbound marketing med Itch Insights

Dyk ned i inbound marketing sammen med os

Hvorfor blogge som virksomhed?

Hvorfor blogge som virksomhed?

  Blogging er ikke længere kun et medie, hvor privatpersoner skriver om det der interesserer dem. Nej, blogging er blevet en anerkendt marketingtaktik til at skabe mere online synlighed og trafik for virksomheder. Det kan ses som et marketingredskab...