Sådan blogger du med succes som virksomhed
Business blogging er et begreb, der har fået øget opmærksomhed gennem de sidste år. Grundene hertil er mange.
Først og fremmest gør det din virksomhed stærkere ved, at du kan positionere dig selv som thought-leader – altså en ekspert inden for dit område.
Derudover udbygger det din virksomheds SEO og positionerer dig stærkere på søgemaskiner. Og gør man det godt, så får man skabt relevant indhold som rent faktisk kan få fodfæste på sociale medier – en egenskab, som mange virksomheder har udfordringer med og som blot vil blive sværere efter Facebooks ejer, Mark Zuckerberg, i sidste uge offentliggjorde Facebooks nye ændringer.
At skrive en relevant virksomhedsblog tager mig lang tid – er det tiden værd?
Der er ingen tvivl om, at vil man have effekt af det indhold, man gerne vil skrive om som virksomhed, så skal man også prioritere tiden til det. Og tid er det vi har mindst at give af som virksomhed. Vi har taget et kig på statistikkerne for 2017, for at se om virksomhederne stadig mener, at det er værd at prioritere tiden til content marketing og herunder blogging.
Statistikken er baseret på 1000+ virksomheds blogs og udviklet af Orbit Media. Inden vi går i dybden, er hovedpointen fra Andy Crestodina, Co-founder Orbit Media:
“Bloggers are reporting stronger results from content marketing in 2017”
Dette quote er meget sigende for de resultater, som undersøgelsen viser. Dog er vi gået lidt mere i dybden med denne udtalelse, og har derfor taget de mest iøjnefaldende statistikker med i denne blog.
84% påstår, at deres
blog giver resultater.
Dette er en forøgelse på 6% i forhold til forrige år. Det giver altså en indikation af, at blogging stadigvæk giver bedre og bedre resultater. Dette kan bl.a. kobles op imod de ændringer, som vi ser både ved Google og senest Facebook.
For at få succes, hvad end man snakker SEO eller med at skabe indhold, der giver resultater på Facebook, så peger pilen i én retning: Kvaliteten af indholdet bliver i stigende grad vigtigere end teknikken bag. Derfor bliver resultaterne også bedre.
49% af dem der bruger 6+ timer
på en blog får mærkbare resultater
Det er nok ingen overraskelse, at jo mere tid du bruger på at skrive en blog, jo bedre resultater får du. Men alligevel er det en markant andel, som kan berette om stærke resultater, ved at bruge lidt ekstra tid på deres blogs. Derfor kan det blot understøttes, at en velskrevet og gennemarbejdet blog bestemt er tiden værd.
6 timer kan virke som lang tid, men vores anbefaling er, at du som minimum afsætter 4 timer til at udarbejde din blogpost (dette er inkl. research, produktion, korrekturlæsning og publisering).
1142 ord er den gennemsnitlige
længde på en virksomheds blogindlæg
Hvor lang skal min blog egentlig være? Personligt har jeg ofte et mål om at skrive minimum 1000 ord i mine blogs. Realiteten er dog altid, at det bliver længere, for så snart man har indsamlet data, så har man oftest et hav af ting, man gerne vil fortælle.
For mange kan det være rart med en tommelfingerregel om, hvor meget indhold der bør være i en blog. Statistikken viser, at antallet af blogs under 500 tegn er faldet med 50%, mens antallet af blogs over 2000 tegn er firdoblet.
Samtidig viser tallene også, at jo længere blog, jo bedre resultater. Der er altså ingen gylden regel, men vi anbefaler at du som minimum skriver 1000 ord og gerne mere. Husk blot, at det vigtigste stadig er kvaliteten i det du skriver.
Det gode tip: Har du brugt meget energi på at skrive en lang gennemarbejdet blog? Så kan du sagtens dele den op i små bidder, som kan deles på de sociale medier. Du kan altså få indhold til flere opslag. Dette er især anbefalelsesværdigt, hvis dit blogindlæg leverer gode resultater – for så handler det bare om at få det afsted.
58% indsætter mere end et billede i deres blogs.
Du er måske tit i tvivl om, hvad du bør indsætte i dit opslag? Bør den indeholde en masse billeder, eller bør det bare være tekst? Tallene peger på, at den visuelle del har fået større betydning.
Nogle af de interessante takes fra denne del er: Der benyttes et stigende antal billeder i blogs. Billeder og infografikker er meget populære og kan give et let og hurtigt overblik. Det samme ses med lister, som igen har evnen til at give et let og hurtigt overblik.
Et overraskende aspekt er måske videoer. På trods af den enormt stigende mængde videoer på sociale medier, så har de ikke fundet vej igennem til blogs endnu. Effekten af at bruge andre elementer end tekst, er i hvert fald målbar og markant.
Følgende medier benyttes i virksomheds blogs, der oplever stærke resultater:
- Lyd (Formodet podcasts – 39%)
- Video (37%)
- To billeder eller flere (33%)
En af undersøgelsens største overraskelser er muligvis resultaterne for blogs med lyd (formodet podcasts). Så måske det er på tide at prøve podcasts af – i hvert fald kan vi kun anbefale, at du som minimum bruger 2 billeder/infografikker i dine blogs. Og husk igen: det skal være relevant for dit indhold. Kattevideoer kan være søde, men det giver altså ikke altid mening.
74% af de virksomheder, der opdaterer
gamle blogs, skaber gode resultater deraf.
Hvad med alt det indhold vi tidligere har lavet, har det stadig effekt? 55% af alle virksomheder i undersøgelsen prioriterer at opdatere gamle blogs. 74% af dem oplever stærke resultater ved denne indsats. Du kan altså spare tid, på at genbruge noget af dit gamle indhold, og endda få effekt af det. Så hvis du ikke allerede har overvejet det, så kom da i gang.
Det kan være nogle tal, der lige skal opdateres til det år vi er i, eller en ny vinkel på den gamle blog. Mon ikke du har noget spændende indhold, der fortjener at få smurt kæden og komme ud over rampen igen?
Få mere viden i vores store Content Marketing Guide.
Sociale medier skaber trafikken!
Meget fint, tænker du nok. Jeg bruger en masse tid på min blog, men hvordan får jeg flere til at læse den? Siden 2014 er stigning i betalt annoncering af blogs øget 5x. Det er især de sociale medier, der er blevet omdrejningspunktet for denne stigning.
Med konstant sværere vilkår for organisk deling på fx. Facebook, må mange ty til annoncering for at skabe trafik til deres blogs.
Næsten 2/3 er også blevet bevidste om de SEO fordele en blog har, og hvordan man kan benytte den strategisk til at generere trafik. Til gengæld er der næsten 42%, som ikke benytter email marketing. Nyhedsbrevet er en glimrende kilde til at skabe trafik.
Den er gratis, den indbyder til loyalitet og den performer stadigvæk rigtig pænt sammenlignet med mange andre medier. Så hvorfor ikke komme i gang med email marketing? Du kan starte med lidt inspiration fra vores blog om e-mail marketing trends.
Blogs 2017 – it’s still a thing. Blogs leverer stadig gode resultater, og tiden det kræver, giver effekt på den anden side. Forhåbentlig kan statistikkerne for 2017 give dig et skulderklap og vise, at du er på rette vej. Og måske har tallene givet dig lidt ekstra viden, du kan prøve af i din næste blog.
Husk dog, at tallene kan bruges som inspiration – du kender selv din målgruppe bedst, og den analyse du kan lave, er mere værdifuld end en generel statistik. Det er jo ikke sikkert, at alle gider høre en podcasts.
Del artiklen
Måske dette er noget for dig?
Relaterede artikler