Vælg en side

Inbound 2020: De nyeste opdateringer til HubSpot

af | 2. okt 2020 | HubSpot, Inbound Marketing

13 min læsning
inbound_2020

HubSpot har netop afholdt deres famøse Inbound-konference fra Boston. Denne gang var dog en helt anderledes oplevelse, da det foregik virtuelt for mere end 60.000 deltagere pga. COVID-19. Det helt store til Inbound konferencen er altid produktopdateringerne fra HubSpot. Hvert år kommer de med store opdateringer eller udvidelser af deres platform, så for os “Hubspotters” er det næsten ligeså som juleaften.

Læs med her for at få et overblik over de vigtigste, nyeste features HubSpot har piftet deres CMS og de forskellige Hubs op med. Deres fokus har i år været på at gøre HubSpot mere bruger-tilpasset og fleksibelt. Derfor fokuserer mange af deres opdateringer på, at gøre livet lettere og mere effektivt for dig som HubSpot-bruger (eller kommende bruger).

 

Forbedringer på tværs af HubSpots platforme

De helt store nyheder ved årets inbound 2020 konference var “Custom Objects” og “Custom Report Builder”. To udvidelser der giver dig meget mere fleksibilitet i systemet, og gør at du kan skræddersy din data og din rapportering til at tilpasse dit behov! Det lyder måske ikke af meget, men i hverdagen giver det en kæmpe fordel for rigtig mange virksomheder.

 

Brugerdefinerede rapporter (Custom Report Builder)

Nu er det muligt for brugere, der har en eller anden Hub på et Professional eller Enterprise niveau, at sammensætte deres rapporter med det data de ønsker. Det betyder at du kan oprette rapporter baseret på alle data i din HubSpot-portal, herunder blogs, salgsaktiviteter og feedback. Dermed er man ikke længere låst til de præ-baserede muligheder, som HubSpot præsenterede for en.

“The key to driving personalized customer experiences is connected data. When your data is connected, you can tie every marketing interaction to key conversions and revenue so you can identify trends and optimize the buying journey for future customers.”

Chief Product Officer, HubSpot, Christopher O’Donnell.

 

Brugerdefinerede objekter (Custom Objects)

HubSpot har traditionelt arbejdet med fire typer standard objekter: contacts, companies, deals og tickets. Det betød, at virksomheder blev nødt til at matche deres struktur til at passe til HubSpots platform for at få udbytte af den. Men med det nye tiltag, kan du nu konfigurere din Hubspot-portal så den er tilpasset din virksomheds struktur.

Et brugerdefineret objekt dækker over alt, hvad din virksomhed har brug for. Du kan bruge brugerdefinerede objekter til alt det, du bruger standard objekter til såsom reports, workflows og tickets. Det kan være dit overblik skal omhandle ordrer, billetkøbere eller noget helt 3.

Custom Objects findes i beta form for Enterprise-brugere.

hubspot_custom_objects

Sales Hub

Det er vigtigt at dit salgssystem kan leve op til dine forventninger og ønsker, så du kan undgå at skulle bruge flere forskellige systemer og features. Sales Hub har fået en ordentlig makeover, og derfor vil vi allerførst præsentere dig for disse fede opdateringer. Som de selv udtaler med denne opdatering:

“In 2020 you don’t have to choose between powerful and easy to use.”

Hos HubSpot skal det ikke være et valg mellem et stærkt/kraftigt og brugervenligt CRM. Derfor har fokus i år været på at udvikle Sales Hub, så det både styrker salgschefens overblik og gør arbejdet lettere for sælgere.

 

Automatisk indhentning af kundedata (AI sales acceleration)

En af de nyeste features i Sales Hub er evnen til at bruge “AI” til at automatisk indhente kontaktinformationer fra dine kontakters e-mail signaturer og opdatere dem i selve CRM-systemet. Det er bl.a. informationer som navn, jobtitel og virksomhed. Denne funktion kan spare din salgsafdeling for masser af tid og kræfter, der kan bruges andre steder. Dette er allerede tilgængeligt i din Sales Hub Enterprise, du skal blot huske at slå funktionen til.

 

Sales analytics og forecasting

HubSpot strømliner salgsrapportering for at give salgschefer og salgsafdelinger indsigt i effektiviteten og kvaliteten af deres arbejde.

hubspot_sales_analytics
Værktøjet giver out-of-the-box rapporter på prognoser, resultater og aktiviteter. Du har muligheden for at filtrére disse rapporter efter dato, pipeline, teams og ansvarlige. Det giver dig større mulighed for at dykke dybere ned i de individuelle præstationer, og giver dig mere gennemsigtighed over arbejdet i salgsafdelingen. HubSpot har også præsenteret et helt nyt prognoseværktøj, som dog stadig er i beta version. I stedet for at analysere dine salgspipelines gennem “deal stage”, fokuserer værktøjet på dine igangværende deals, og vurderer sandsynligheden for at dit lead bliver til en kunde.  

Sælgerens daglige overblik (Today View)

Denne smarte funktion giver alle i salg et dagligt overblik over opgaver, aktiviteter og deres kalender. Dette er lige nu i beta, men den hjælper med at skabe overblik over, hvad der er af daglige opgaver, og hvordan disse skal prioriteres.  

Bedre tilbudsgivning (CPQ-enhancements)

Der er sket forskellige CPQ-forbedringer i HubSpot (CPQ = Configure, Price, Quote). Produktbiblioteket er blevet mere fleksibelt, quotes (tilbud) kan nemmere tilpasses og HubSpots evne til at integrere med regnskabssystemer er også blevet udvidet. Vi mangler dog stadig at se de danske systemer integreret.
hubspot_cpq

Der er dog lavet en API til eksterne regnskabssystemer, der giver dig muligheden for at forbinde tredjepartsværktøjer, hvis du bruger et andet system til fakturering. Dermed åbner det op for muligheden, for at skabe synergi mellem dit regnskabssoftware og lave fakturaer, tilknytte skatteoplysninger og vælge valutaer uden være nødt til at forlade HubSpot.

 

HubSpot tastatur til mobil

Det her er fedt, hvis du ofte bruger HubSpot på din mobil. HubSpot har nemlig lavet større forbedringer af deres CRM til mobilappen, og det gør det nemmere for især sælgere. De har lanceret et nyt tastatur, der gør det muligt for at få adgang til CRM-information, mens brugerne arbejder i andre apps på deres mobil.

For selvom du er inde i Facebook Messenger eller iMessage, betyder det ikke, at du ikke har brug for adgang til meeting links, documents, quotes eller snippets. Med det nye tastatur kan du uden besvær indsætte disse informationer.

Bliv klogere på opdateringerne i Hubspot’s app ved at hente den nyeste version. Under settings kan du se, om du har aktiveret mulighederne. Husk også at slå “Caller ID” til, der er en rimelig neat funktion.

 

LinkedIn i sequences

Sequences har på det seneste oplevet flere lækre forbedringer. Sequences gør det nemmere end nogensinde at sende e-mails til varme leads og følge opgaver for at sikre, at intet falder mellem stolene. Salgsansvarlige kan nu kontrollere salgsprocessen på tværs af alle kanaler.

Ved at implementere LinkedIn som en del af dine sequences, kan dine sælgere nu bruge nye handlinger som LinkedIn-opgavetyper til at sende InMail og anmodninger direkte i Hubspot. Det kræver dog, at du har adgang til LinkedIn Sales Navigator.

Er du ikke helt opdateret med, hvad de forskellige hubs i HubSpots Sales Hub inkluderer? Få overblikket over pakkerne; Starter, Pro og Enterprise her.

 

Marketing Hub

Der var ikke de helt store opdateringer til Marketing Hub’en, da den allerede har set en del opdateringer gennem 2020. Derfor var den største nyhed her en ny prisstruktur, der formentlig gør din brug af HubSpot billigere.

På nuværende tidspunkt betaler din virksomhed for det antal kontakter, der er i din portal. Din pris stiger løbende i takt med, at din kundedatabase vokser. Det har dog givet nogle udfordringer, da flere virksomheder dermed ikke smider kontakter ind i HubSpot CRM, hvis de ikke skal eksponeres for marketing budskaber. Vi har selv set, at flere af vores kunder har benyttet eksterne excel-filer eller bibeholdt et andet CRM til kontakter, der kun blev benyttet af salg eller kundeservice teams.

Den gode nyhed er, at brugere af Marketing Hub fra 1. oktober være i stand til at udpege, hvilke kontakter, der skal eksponeres for marketing – og kun betale for disse kontakter.

Dermed kan du med fordel samle alle dine kontakter i HubSpot – uden at betale ekstra for det. Du får et gratis lager med op til 1 million ikke-marketing kontakter i dit CRM, så mon ikke der er nok.

Læs mere om HubSpot Marketing Hub her, og se hvordan HubSpots marketing-platform bl.a. kan hjælpe dig med sociale medier, blogging, e-mail og marketing automation. 

 

Service Hub

De fleste opdateringer i Service Hub er forbundet med HubSpot modulet conversations, som gør det nemmere at yde en bedre service for besøgende og kunder.

Først og fremmest har administratorer nu adgang til en team-styrings visning af indbakken og kan justere tilgængelighedsstatus efter behov. Dette kan sikre, at besøgende der vil live chatte med din virksomhed, kan få en præcis status ift. tilgængeligheden.

Muligheden for at live chatte via HubSpots app skulle også være i test-fasen, så det kan vi forhåbentlig se inden længe. Du vil desuden også få adgang til supportartikler, så du nemt kan dele dem via app’en.

hubspot_service_hub

Der er intet værre, end når man for 3. gang skal forklare en virksomheds kundeservice, hvad ens problem er. Personligt har det medført, at jeg er godt på vej mod at blive skaldet… Benytter dit website en login-funktion eller benytter du HubSpots membership funktion, kan brugere der er logget på, automatisk identificeres og dermed kan du nemt tilgå data om kontaktpersonen.

Det sikrer, at du kan levere en god og relevant kundeservice, da du kan se konteksten.

Derudover får du nu adgang til en tickets sidebar inde i din conversations inbox. Sidebjælken kan tilpasses, så dit team ser de oplysninger, der er mest relevante for jer, og kan hjælpe med at give de bedste svar. Så slipper du for at skifte frem og tilbage mellem tickets og conversations.

Bliv klogere på, hvordan HubSpot Service Hub kan hjælpe dig med at servicerer besøgende og kunder. 

 

Hvad kan du bruge det til?

Som nævnt i starten af indlægget, gør HubSpot hele tiden deres bedste for at hjælpe virksomheder og HubSpot-brugere. Vi har ikke set lanceringen af en ny stor Hub, som vi eks. så i 2018, da CMS Hub’en blev lanceret. Årets fokus har været på at hjælpe dig som daglig bruger af platformen, og sikre at du får en bedre oplevelse i HubSpot, og samtidig kan tilpasse din portal til passe dit behov. Særligt når det kommer til Sales Hub.

Kunne du tænke dig hjælp til at implementere nogle af disse nye features i din portal? Vi vil gerne vil gerne tilbyde dig en gennemgang af din nuværende HubSpot portal. Eller vil du høre, hvordan HubSpot kan gøre dit arbejde lettere? Så tag fat i os. Vi er certificeret HubSpot Gold Partners, og vil gerne tilbyde dig en gennemgang af din nuværende HubSpot portal eller hjælpe dig med at komme i gang med HubSpot.

Allerede bruger af HubSpot?

Kunne du tænke dig hjælp til at implementere nogle af disse nye features i din portal? Vi vil gerne vil gerne tilbyde dig en gratis gennemgang af din nuværende HubSpot portal og kigge på, hvordan du kan få mere værdi ud af din Hubspot platform.

Vil du høre mere om HubSpot?

Vil du høre, hvordan HubSpot kan gøre dit arbejde lettere? Så tag fat i os. Vi er certificeret HubSpot Gold Partner. Vi tager gerne tage en gratis dialog om, hvorvidt HubSpot vil være den rette løsning for din virksomhed samt giver en demo af systemet.

Er du hook på mere viden om HubSpot?

Vil du vide mere om, hvad Hubspot er og hvad platformen tilbyder af muligheder? Så har vi lavet en præsentation, der forklarer de forskellige elementer og hvad man får i pakkerne Marketing Hub, Sales Hub, Service Hub og deres gratis CRM. Værs’go!

itch_hubspot_growth_platform
Skab leads - ipad

Bliv klogere på inbound marketing med Itch Insights

Dyk ned i inbound marketing sammen med os