Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram

af | 9. apr 2019 | Sociale Medier

9 min læsning
HubSpotFreeCRM
Sociale medier, så som Facebook, LinkedIn og Twitter, er en af de bedste måder til at udbrede dit brand og alt det indhold, du skaber. Men det er ikke nok, at bare dele indhold på de sociale medier, når du lige har lyst til det. Nogle tidspunkter er væsentlig bedre end andre.

Så hvad er de bedste tidspunkter at dele indhold på de forskellige sociale medie kanaler?

Det er der desværre ikke noget konkret svar på. Forskellige målgrupper gennemgår hvert socialt netværk forskelligt, og virksomheder kan finde forskellige dage og tider, der fungerer bedst for dem. For eksempel, fungerer “tweets” på Twitter rigtig godt fredag kl 9-10, mens opslag på Pinterest kan skabe gode resultater så sent som kl 02.

Disse er dog ikke dine eneste (eller bedste) tider. For at kunne planlægge dine dine opslag, så spiller parametre som hvilken platform du bruger, samt hvordan din målgruppe interagerer med den platform og dine marketingsmål (fx CTR (klik) vs. delinger) ind. Er du en global virksomhed, spiller valg af område/land og de tilsvarende tidszoner, du målretter mod også ind.

 

Administrer og planlæg dine indlæg på sociale medier ved hjælp af denne gratis social media kalender.

 

Der er dog rigelig data derude på det bedste tidspunkt at poste på Instagram, Facebook, Twitter og LinkedIn. Derfor har vi kigget på, hvad eksperterne inden for sociale medier, Sprout & CoSchedule, har af data. De har for nylig set på en kombination af alt den data de har indsamlet, og har nogle spændende analyser, der forholder sig til media og industri. De industrier, de analyserede, omfatter:

  • Globalt
  • B2C
  • Non-protit
  • Tech
  • Uddannelse

 

Bedste tider at poste på sociale medier

De bedste tidspunkter du kan poste på sociale medier er forskellige fra det ene sociale netværk til det andet. Samtidig afhænger det i høj grad af hvilken type publikum, du ønsker at ramme. Både Facebook og Twitter har højt engagement omkring kl 9.00, mens et af de bedste tidspunkter du kan poste på Instagram er kl 16.00. LinkedIn henvender sig til et B2B publikum. Derfor er det her ideelt at dele opslag mellem 10.00 til 12.00. I følge analyserne, kan man opleve højt engagement på Pinterest helt frem til kl 04.00.

Mange virksomheder forsøger at ramme et globalt publikum, der blot vokser mere og mere med digitalisereringen, og derfor er forskellige tidszoner blevet en voksende bekymring, især når det kommer til de bedste tidspunkter at poste.

Kigger vi eks. på landet hvor mange af de sociale medier er grundlagt, USA, er dette en større udfordring. Omtrent halvdelen af landets befolkning er i den østlige tidszone og kombineret med den centrale tidszone, så tegner dette sig for over 75% af den samlede amerikanske befolkning. Der altså lever på tværs af forskellige tidszoner.

Dette er for mange virksomheder en overvejelse, hvis man forsøger at indtage det amerikanske marked, og det anbefales her at prøve forskellige tidspunkter i østlige og centrale tidszoner.

I Danmark har vi måske ikke samme udfordringer, men driver du eksempelvis virksomhed i Norden eller Europa, er dette også noget, du måske bør være opmærksom på.

En ting er sikkert. I Danmark bruger 77% af befolkningen stadig sociale medier. Brugen af Facebook er faldende, men det er stadig det klart største medie. Så din målgruppe er med stor sandsynlighed tilstede på sociale medier. Derfor er det oplagt at vide, hvornår du bør forsøge at kommunikere til dem.

 

1. Bedste tid til at poste på Instagram

Instagram er beregnet til brug på mobile enheder. Ca. 60% af dets amerikanske brugere anvender appen dagligt, og selv om det ser ud til, at de fleste logger på uden for arbejdstiden, er det meget relevant for virksomheder. I følge Instagram følger mere end 80% af alle brugere minimum 1 virksomhed på mediet. I Danmark er Instagram voksende, og i 2018 brugte 24% af alle danskere Instagram dagligt.

  • Som udgangspunkt er de bedste tidspunkter, at poste på på Instagram på tværs af de forskellige industrier, kl 13.00 og 15.00 – altså under frokosten samt hen på eftermiddagen.
  • B2B-virksomheder har gennemsnitligt 3 tidspunkter med høje klikfrekvens at vælge imellem: 11 – 13, 15 – 16 og rent faktisk så tidligt som 5-6.
  • Torsdag 15-17 er det bedste tidspunkt at poste på instagram
  • Søndag er den dag med lavest engagement

 

Instagram
Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 1

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 2

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 3

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 4

 

2. Bedste tid til at poste på Facebook

Modsat Instagram, så er Facebook et medie der benyttes på både computere og mobilenheder – og både på arbejde og i hjemmet. Hvordan det bruges afhænger meget af målgruppen. Facebook har i Danmark set en lille tilbagegang i daglige brugere. I 2017 brugte 65% Facebook dagligt, mens det antal faldt til 63% i 2018. Det er dog uden sammenligning stadig det største sociale medie i Danmark. Dette er virksomhederne dog også bevidste om, og globalt set har 93% af alle marketingsansatte arbejdet med at benytte Facebook for deres virksomhed. Virksomhederne er dog også bevidste om, at det stadig bliver sværere at skabe synlighed med organiske Facebook-aktiviteter. Derfor kan Facebook gang på gang præsentere større omsætning i annonceringen, hvilket mediet dyrere og mere udfordrende at skabe gode resultater på. Men målgruppen er der, så det er for mange virksomheder stadig investeringen værd. Men hvorfor er det så bedst at ramme dem?

  • De bedste tider at poste på Facebook er onsdag kl 12.00 samt 14.00 samt torsdag klokken 13 til 14.
  • Torsdag er den bedste dag til at poste på Facebook på ugentligt plan.
  • Vil du have et bredere tidsinterval, så er det mest sikkert at lave opslag mellem 10 – 15 i hverdagene
  • Lørdag har lavest engagement
  • Aftener og tidligt på formiddagen har det laveste engagement i løbet af dagen

Få et overblik over din industri her.

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 5

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 6

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 7

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 8

3. Bedste tid til at poste på LinkedIn

LinkedIn er det sociale medie, der er fokuseret på karriere og business. Umiddelbart et oplagt sted at skabe relevans og synlighed. Desværre viser statistikkerne, at vi brugere ikke er glade for at engagere os med virksomhedernes opslag på LinkedIn. Derfor er det vigtigt, at du bruger Linkedin til at dele meningsfuldt indhold, så du rent faktisk bringer noget relevant på tapetet. De bedste tidspunkter at gøre dette er:

  • Det bedste tidspunkt at poste på LinkedIn er onsdag 15.00 til 17.00
  • Onsdag er generelt den bedste dag at poste på LinkedIn.
  • Engagementet varierer i løbet af dagen, men som udgangspunkt er tirsdag til torsdag bedst.
  • Fredag til mandag er der LinkedIn ser lavest engagement.

LinkedIn engagement

 

Umiddelbart er det ikke overraskende, at det laveste engagement ses uden for den normale arbejdstid, mens mandag, der oftest er den travleste dag, ikke modtager meget aktivitet. LinkedIn kan være en svær nød at knække, men det er for B2B virksomheder samtidig et enormt stærkt medie, hvis man knækker nødden.

4. Bedste tid til at poste på Twitter

Ligesom Facebook bruger folk Twitter på både mobilenheder og computere, både på arbejde og i hjemmet. Hvordan det bruges, afhænger også meget af publikum – men folk benytter det oftest som et feed, der giver dem noget læsestof i løbet af de daglige pauser. Twitter er ikke så stort i Danmark, som det er i udlandet, og det er mest benyttet inden for visse brancher i Danmark. Især mediebranchen og inden for politik, ser vi Twitter som et aktivt medie. Til gengæld er der høje forventning til indsatsen på Twitter. 35% af alle brugere, er villige til at boykotte et brand, hvis de ikke får respons på deres kommentarer. Så hvornår er det, at du skal holde øje?

  • Det bedste tidspunkt at tweete på er fredag 9.00 til 10.00
  • Fredag er generelt den bedste dag at lave opslag på Twitter
  • Hvis du tweeter oftere, så anbefales det generelt at gøre det mellem 10.00 – 12.00
  • Søndag morgen får du det laveste engagement.

 

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 9

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 10

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 11

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 12

Det bedste tidspunkt at lave opslag på Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram 13

 

Begynder jeg så bare at poste på de sociale medier nu?

Alt dette data kan du bruge som en rettesnor, når du skal ud og teste dine opslag på sociale medier. Har du ikke forsøgt disse tidspunkter før, så er det oplagt at teste dem af. Dog er det også værd at påpege, at disse data er indsamlet globalt, og vi kan have andre tendenser på det danske marked (Eller hvor du måtte operere). Samtidig kan det også svinge fra målgruppe til målgruppe. Så der vil helt sikkert være undtagelser, hvor du skaber bedre engagement på andre tidspunkter end de anbefalede. Men test det af, og se om det øger eller sænker dit engagement.

Vil du have et overblik over hvornår du bør poste på sociale medier?

Prøv vores gratis social medie kalender, der er god til dig, der ønsker et bedre overblik over dine aktiviteter på sociale medier. Den indeholder en masse funktioner, som du med fordel kan udnytte, og skaber overblik på tværs af forskellige medier. Lyder det som noget for dig? Download den herunder. 

Skab leads - ipad
Skab leads - ipad

Bliv klogere på inbound marketing med Itch Insights

Dyk ned i inbound marketing sammen med os

Undgå pinlige fejl ved marketing automation

Undgå pinlige fejl ved marketing automation

  Marketing Automation er smart - det er jeg fuldstændig enig i. Nogle gange kan det dog også blive så smart, at det går galt. For automatisering er jo kun så smart som brugerne af systemet. Du har måske hørt flere steder nævne, at automatisering er...

Forny din salgs- og marketingtragt med det inbound Flywheel

Forny din salgs- og marketingtragt med det inbound Flywheel

  Ud med tragten ind med Flywheel Kunderejsen er alfa-omega i dag. Og én af de mest populære måder at illustrere den på, er ved den klassiske salgstragt. For mange er det en go-to model, så du kender sikkert selv tragten som en klassisk illustration af...

8 gode grunde til at vælge HubSpot CRM

8 gode grunde til at vælge HubSpot CRM

  Hvorfor skal du vælge at skifte over til HubSpot CRM? Du har sikkert allerede et CRM eller lignende system til dine salgsprocesser og et automation system til din marketing. Så hvad kan HubSpot, der kan forsvare tiden og pengene til et skift?...