E-mail marketing tips fra udenlandske eksperter

af | 13. mar 2018 | Email Marketing

Tæl lige efter. Hvor mange e-mails har du selv slettet i dag, uden overhovedet at åbne dem? E-mails, der mere eller mindre kan kategoriseres som spam. Det er en hård kamp. Som brugere vil vi ikke have flere forstyrrende e-mails, men som virksomhed vil vi have flere til at læse vores e-mails. Så det gyldne spørgsmål må være – hvordan skaber jeg et nyhedsbrev, der er så relevant, at folk ikke kun tilmelder sig det, men ligefrem også læser det, når de modtager det? 

Scott Monty fra det velrenommerede amerikanske bureau Brain+Trust Partners, gav ved Content Marketing Institute-kongressen hans bedste erfaringer videre, og han peger på 4 essentielle elementer, der gør et nyhedsbrev ekstraordinært for ham. Du kan se videoen med hans e-mail marketing tips i bunden af bloggen.

 

Skriv i en tone, der underholder dine læsere

Arbejder du i en videnstung B2B-virksomhed, eller er dit indhold generelt meget teknisk? Hvorfor så ikke bringe dine budskaber ned på et niveau, hvor det udpakkes og giver læseren et smil på læben? Det kan være dine fakta og statistikker, der kan omformuleres til noget, vi alle har en relation til. Du har formentlig aldrig hørt at sandsynligheden for at vinde i Lotto er 1/8.347.680. Derimod er du formentlig bekendt med budskabet “Der er større sandsynlighed for at blive ramt af lynet, end at vinde i Lotto”. Ideen er at gøre fakta spiselige.

Det kan også være, at du stiller spørgsmålstegn ved noget, og dermed viser læseren, at du er reflekterende. Statistikker og fakta bliver i dagens Danmark brugt – og misbrugt – på mange måder. Fake news har dagligt plads i medierne. Så vil du vinde troværdighed og respekt fra dine læsere, så reflekter over hvad du egentlig formidler.

Derudover bør du have fokus på at have indhold, som er ekstra spektakulært. Noget, der får modtageren til at stoppe læsestrømmen, og foretage en reaktion. Du behøver ikke altid nøjes med at dele dit eget indhold. Hvis du har set noget indhold, der kan begejstre dine modtagere og er relevant, hvorfor så ikke lade dem se det?

Med denne strategi, har The Hustle på under 3 år fået mere end 1 million sign-ups og har åbningsrater på mellem 40% – 60%.

Prøv nye og anderledes formater

Du har måske en skabelon, du altid bruger til dit nyhedsbrev. Og den klassiske måde, hvorpå du deler indhold på dine platforme. Og det fungerer bare – eller hvad?

Den digitale verden udvikler sig hele tiden, og det der var “smart” igår, er formentlig ikke smart i morgen (okay, måske lidt overdrevet – but you get the point). Det vælter ind med muligheder – video, emojis, gifs, bots, messenger, nyhedsbreve via sms. osv. Ofte bliver vi belønnet for at være anderledes og nyskabende, for det handler om at bryde ud af mængden. Video har de seneste år fået enorm vækst, og de sociale mediers algoritmer belønner stadig video indhold. GIFs er primært benyttet i uformelle samtaler udenfor arbejdet, men kigger man udenlands, ser man et voksende antal virksomheder benytte denne uformelle metode. Og ja, det virker. Du kan læse Hubspots blog om hvordan og hvorfor, du bør bruge GIF’s i din markedsføring.

 

Et andet eksempel er GrowthBot, der er en automatiseret chatbot, som kan svare på spørgsmål relateret til marketing. Botten kan du kommunikere med via. Facebooks messenger-system, og kommer ugentligt med korte quotes, facts og videoer. Flere medier er begyndt at bruge denne form for nyhedsbrev, hvor nyheden kan udfoldes, såfremt brugeren ønsker det. Et andet eksempel er Quartz, der benytter lignende model og beskrives af Scott Monty, som en af de mest opfindsomme nye metoder til at dele nyheder.

 

Udnyt dine passioner

Hos os i Itch Marketing, er vores optik, at der næsten ikke er noget værre end at læse end tør, over-akademisk tekst uden et eneste karaktertræk. Vi læste forleden Morten Münsters “Jytte fra marketing er desværre gået for idag”. Den er et perfekt eksempel på passioneret viden, der formidles på en uformel måde.

Vi lever i en tid, hvor vi hungrer efter information. Derfor sætter vi også store krav til den information, vi bruger vores tid på. Har du et område, som du er passioneret omkring, så udnyt det. Vis, at du er en ekspert og del din viden med andre! Brug dig selv om prøvekanin – bliver du inspireret af dine egne blogs?

 

Hav en sans for gode nyheder

Det er sikkert fristende at bruge et værktøj til at undersøge, hvad du bør skrive om. Det kan være, du har lavet en søgeordsanalyse og udgiver blogs om udvalgte emner for at rangere højere på Google. Men, hvad nytter det, hvis du ikke har nogen passion for det. Hvis læseren ikke finder det interessant, så er det spildt arbejde. Tag udgangspunkt i de mest spændende artikler, som du selv læser og tag læring derfra. Det er vigtigere end hvad alle mulige computer-værktøjer kan automatisere for dig. For i sidste ende, er det dig der kender din modtager bedst!

 

Kort opsummeret, får du her de 4 e-mail marketing tips fra Scott Monty – så er du godt på vej imod at skabe et relevant og spændende nyhedsbrev.

  • Skriv i en tone der underholder dine læsere
  • Prøv nye og anderledes formater
  • Udnyt dine passioner
  • Hav en sans for gode nyheder

Vil du vide mere om e-mail marketing og have flere tips til, hvordan du kan arbejde med det, så læs mere her.   

 

 

 

Del dem på sociale medier

Husk at dele dine nyheder på sociale medier, så du kan skaffe flere læsere til dit nyhedsbrev. Vores Social Media kalender giver dig mulighed for at organisere dine sociale medie aktiviteter på forhånd. Dermed får du mere overskuelighed og en bedre styring med dine aktiviteter – og kan nemt planlægge aktiviteter, der skubber dit nyhedsbrev ud.

Social media kalender

FÅ SPÆNDENDE INSPIRATION OG NY VIDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Læs flere af vores blogs

HubSpot blandt de bedste CMS-systemer i 2019

  HubSpot Content Management Software (herefter nævnt CMS) blandt verdens førende CMS-systemer. I hvert fald hvis du spørger mere end 2.500 uafhængige brugere på G2.com. Disse brugere arbejder i alt fra store til små virksomheder, og kommer fra forskellige...

læs mere

10 måder du hurtigt kan få flere leads med Hubspot

  Det bliver mere og mere udfordrende at få leads. Du skal mere end at skrive spændende blogs der giver værdi, informerer og skaber tillid hos dine besøgende på din hjemmesiden, før de overhovedet overvejer at udfylde en formular på din hjemmeside. Du skal i...

læs mere