Versalift Scandinavia
Versalift Scandinavia har afdelinger i Danmark, Norge og Sverige, hvor der er stor forskel på terræn og arbejdsforhold. Derfor har de behov for et website, hvor deres brand tydeligt skinner igennem, samtidig med at deres produkter i form af lifte er målrettet deres kunder i de forskellige lande.
På websitet i WordPress er der sat fokus på at skabe en fuldendt kundeoplevelse, hvor man som besøgende kan få dækket sine behov for både viden og liftløsninger. På tværs af de tre sproglag er designet simpelt og gennemført, hvor det skandinaviske ophav og deres stærke brand slår tydeligt igennem.
På grund af de forskellige kundebehov i de tre lande er det nødvendigt med et dynamisk produktkatalog, hvor Versalifts medarbejdere nemt kan oprette og vedligeholde de mange forskellige produkter og liftproducenter, som de forhandler.
I maskinrummet har vi også sørget for integration med HubSpot, hvor alle leads bliver ført ind. Her fra har Versalift mulighed for at modne dem med relevant kommunikation, og sælgerne får nem adgang til de data, der gør deres arbejde nemmere.
Projekttype
Platform
Ydelser i projektet
Webudvikling, sprogversionering, integration med HubSpot, opbygning af dynamisk produktkatalog