Versalift_-1024x235
Inbound Marketing

Versalift valgte Itch som deres HubSpot-partner: “Det gør en kæmpe forskel for os, at vi har fået et stærkere samarbejde mellem salg og marketing”

Siden 2021 har Itch hjulpet Versalift med at tage deres virksomhed til nye højder - først ved at implementere HubSpot og senere med supplerende, digitale marketingindsatser. Det har haft en stor betydning for Versalift, og derfor hjælper vi også Versalift US og Versalift UK med inbound marketing i dag. Det er der flere grunde til, hvis man spørger Bibi Mørkhøj, der er European Marketing Manager i virksomheden.

Fra traditionel til digital (inbound) marketing

Da Versalift tog fat i Itch, var det med et generelt ønske om at træde ind i det 21. århundrede, når det kommer til marketing. Som en ældre, veletableret B2B-virksomhed, der producerer industrilifte med et utal af funktioner og i alverdens størrelser, bestod en stor del af deres tidligere marketingstrategier nemlig af at tage på messer og uddele flyers og brochurer. Ikke just noget, der rimer på digital (inbound) marketing:

“Der er grundlæggende en mentalitet om, at hvis det ikke er en sælger, der er ude og drive salget, så får du ikke et salg. Der er nok generelt en manglende tro på, at et digitalt setup kan rykke noget. Men ligesom dengang, nogen sagde, at internettet bare var en døgnflue, var der nogen i Versalift, der pludselig begyndte at indse, at digital markedsføring altså er kommet for at blive - også i vores branche.”

Sådan lyder det fra Bibi Mørkhøj, når hun forklarer, hvad der ligger til grund for beslutningen om at give deres marketingstrategi en renæssance. Og det var en god beslutning, for det har haft en stor betydning for Versalift:

“Jeg vil ikke lyve: Det er en lang, sej proces at implementere inbound marketing. Især, når man starter fra stort set nul. Men det har gjort en kæmpe forskel: Vi har fået et stærkere samarbejde mellem salg og marketing, og vi har fået en meget større forståelse for, hvad det er for nogle forskellige mekanismer, der skal i spil for at skabe værdi for os.”

Vi er meget mere aktive nu, når det handler om marketing, og det er blevet lettere for os at synliggøre den værdi, indsatserne skaber. Nu har vi konkret data at måle på i forhold til før, hvor det var umuligt at måle på effekten af de brochurer, vi uddelte til messer. Det var enormt passivt.
Bibi Mørkhøj
Bibi Mørkhøj

European Marketing Manager

Hun fortsætter:

“Jeg kan godt lide at bruge sportsmetaforer, fordi mange af dem, jeg arbejder sammen med, interesserer sig meget for fodbold: Hvor marketing før stod uden for banen, er marketing nu en form for midtbanespillere, som laver assist til angrebsspillerne - altså sælgerne. Det kan godt være, at det aldrig nogensinde er marketing, der kommer til at score målene - og især ikke i vores branche - men man må ikke undervurdere, hvordan marketing kan bidrage til salg.”

Ud over at skabe konkret værdi til sælgerne, fortæller Bibi også, hvordan det er blevet nemmere at synliggøre den forskel, marketingindsatserne gør:

“Vi er meget mere aktive nu, når det handler om marketing, og det er blevet lettere for os at synliggøre den værdi, indsatserne skaber. Nu har vi konkret data at måle på i forhold til før, hvor det var umuligt at måle på effekten af de brochurer, vi uddelte til messer. Det var enormt passivt.”

HubSpot

Meget mere end HubSpot

Efter implementeringen af HubSpot har Versalift løbende købt ind på flere marketingindsatser. Derfor er Itch i dag i højere grad en samarbejds- og sparringspartner frem for blot en softwareleverandør:

“Itch hjælper os med hele paletten af marketing. Vi har selv små marketingafdelinger, hvor vi er nødt til at være meget brede, så i det øjeblik, vi har brug for en specialistydelse - eller vi har brug for ekstra ressourcer i spidsbelastningsperioder - tager vi fat i Itch,” fortæller Bibi.

Hun fortsætter: 

“På en eller anden måde fungerer Itch jo som en forlængelse af vores marketingafdeling. For med vores nuværende behov giver det ikke mening for os at have specialistkompetencer siddende - hverken fuldtid eller deltid faktisk. Men det har vi adgang til gennem Itch - både med sparring, paid ads, content og hvad der ellers måtte være af ydelser.”

Samarbejdet er baseret på gennemsigtighed, tillid og gensidig respekt. Det er noget, Bibi værdsætter højt:

“Jeg vil beskrive vores relation som tæt, professionel og ordentlig, men samtidig som en relation, der på nogle punkter er mere kollegial end andre bureauer, jeg har erfaring med,” fortæller Bibi.

Hun uddyber: 

“Casper er ikke bange for at pege på, hvor han mener, vi har blinde vinkler eller udviklingspotentiale. Det er bare en fed måde at sparre på, at der ikke er noget, der bliver pakket ind. Vi kan også sagtens prikke lidt til hinanden og lave sjov. Det gør det meget sjovere og nemmere at arbejde sammen - og det er vigtigt for mig, når samarbejdet er så tæt, og det er et fast samarbejde.”

casper-mødelokale

En værdiskabende relation på flere måder

Det har gjort en stor forskel at lave omstillingen fra traditionel til digital marketing for Versalift. Men det har også haft en betydning for Bibis faglige udvikling:

“Itch er ikke et bureau, hvor man får alting foræret. Og det oplever jeg som en god ting. Jeg er også vokset af samarbejdet med Itch, og jeg har lært mange aspekter af markedsføring,” fortæller hun.

Hun tilføjer:

“Vi er nået langt, og vi har lært meget, og derfor er relationen til Itch egentlig ikke længere én, vi er afhængige af. Men fordi det fortsat giver værdi for os at have den sparring og ekspertise, som Itch tilbyder, beholder vi den selvfølgelig.”

Bibi slutter dog af med at fortælle, at de ikke helt har droppet deres gamle marketingstrategi:

“Træerne gror jo ikke ind i himlen, så vi er stadig på messer og deler brochurer ud. Men der er helt sikkert også noget magisk ved at være ude på messerne, fremvise maskinerne og snakke med kunderne. Så det kommer vi næppe til at stoppe med, selv om det efterhånden er gået op for mine kollegaer, at digital marketing ikke er nogen døgnflue,” slutter hun.

Om Versalift

Lokation: Denmark, Sverige, Norge, Spanien, Frankrig, England (Versalift UK) og USA (Versalift US). 
Employees: 200+
Industry: B2B-handel med lifte

Med hovedsæde i Waco, Texas samt både europæiske og skandinaviske afdelinger er Versalift et verdensomspændende brand med markedsledende mekanismer. De producerer og skræddersyer mandskabslifte til ethvert behov i industrien - blandt andet står de bag Europas mest solgte lift til montering på kassevogn og chassis.

Versalift er sammen med virksomheden Condor samlet under selskabet TIME Manufacturing Company, der blev grundlagt i 1965 og er verdens førende producent af bilmonterede mandskabslifte.

Versalifts europæiske hovedkontor ligger i Farsø, hvorfra de forskellige aktiviteter i de respektive europæiske afdelinger administreres

Besøg deres website →

Vil du opleve samme succes?

Lad os tage et møde og se, om vi er den rette partner til at hjælpe dig mod større vækst med inbound marketing. 

Book et møde