Konsulenthuset_ballisager_logo
Inbound Marketing

Itch Marketing er HubSpot-partner for Ballisager: “Den helt store gamechanger for os er det kontinuerlige flow af leads”

Ballisager er efterhånden et veletableret brand, hvor direktør Morten Ballisager har cementeret sig som thought leader i HR- og rekrutteringsbranchen. Men selv stærke brands har brug for en velsmurt marketingmaskine. Derfor samarbejder Ballisager med Itch, som siden 2022 har hjulpet med annoncering og været HubSpot-partner for HR-huset. Senest har vi også hjulpet med at udvikle et nyt, strømlinet website i HubSpot, der understøtter Ballisagers mål og ønsker.

Rapportering giver det nødvendige overblik

Hver måned lander der en rapport i Kristoffer Vindums indbakke. Han er marketingchef hos Ballisager, og rapporten fortæller ham præcis det, han skal vide om de forskellige annoncer, der kører: performance, anbefalinger og overordnet status.

“Som marketingchef er der rigtig mange bolde, der bliver kastet i min retning. Derfor er det enormt fedt, at jeg kan kaste fx Google Ads, LinkedIn Ads og hele rapporteringsdelen videre til Itch, som jeg ved, er dygtigere til det, end jeg er. Der er fuldstændig styr på opsætningen af annoncerne og rapporteringen af deres performance, og vi skal ikke bekymre os om det. Det er en stor lettelse for mig.”

I forbindelse med den månedlige rapport holder Kristoffer et møde med vores Paid Ads Specialist, Alexander. Her gennemgår de i fællesskab resultaterne for den forgangne måned samt, hvad der skal ske den næste måned: skal der lanceres nye kampagner, eller er der noget, der skal optimeres?

"Det vigtigste for mig i det her samarbejde er virkelig det her med, at jeg trygt kan stole på, at det kører, som det skal. Jeg behøver ikke sætte mig ind i alle data - jeg får de data, jeg skal bruge fra Itch. Det er virkelig fedt, at jeg bare kan sige: 'Fortæl mig, det, jeg skal vide'", lyder det fra Kristoffer.

“Samarbejdet er en god vekselvirkning mellem løsning af driftsopgaver og løbende, strategisk og udviklende sparring, så vi også flytter os som virksomhed, får nogle bedre resultater og ikke bare bevarer status quo. Det er lige netop dét, vi gerne vil.”
Kristoffer
Kristoffer Vindum

Marketingchef

Optimal virksomhedsdrift med HubSpot 

I efteråret 2023 besluttede Ballisager sig for, at det var tid til at give websitet en makeover. De ønskede et mere brugervenligt CMS og et website, der i højere grad afspejler positionen som en af de stærkeste HR-partnere på markedet. Og så ville de gerne bruge mindre tid på opdateringer af plugins og generel vedligeholdelse af sitet.

Med deres i forvejen gode erfaringer med Itch blev website-projektet sat i søen, og Ballisager overgik til HubSpot CMS Hub* (i dag erstattet af Content Hub). Hele marketingmaskinen fik en overhaling, og på under et år er antallet af leads steget betydeligt. Faktisk er der tale om vækstrater på 90 %, 166 % og 233 %.

“Nu har vi et konstant flow af leads, der hele tiden bliver plejet og får point i HubSpots leadscore-system, så vi ved, hvornår de potentielt set er klar til at have en dialog med en af vores sælgere,” forklarer Kristoffer.

Han fortsætter: 

“Det, der er den helt store gamechanger for os, er helt klart den her effektive inbound-mølle, der lige så stille ligger og samler leads sammenlignet med, at vi tidligere kun for alvor fik leads to gange om året i forbindelse med udgivelsen af vores analyser (Kandidatanalysen og Rekrutteringsanalysen, red.). HubSpot-løsningen sikrer, at vi har et kontinuerligt rul, og at vi kan drive forretningen optimalt, fordi vores sælgere hele tiden har noget at lave uden at skulle igennem et stort sorteringsarbejde med de kontakter, der kommer ind. De leads, der kommer igennem vores funnel nu, er også mere kvalificerede.”

Stigninger
Før
Efter
Procentvis stigning
Kontakter fra Paid Search
143
273
91 %
Varme leads
3
8
166,6 %
Salg pr. kanal
6
17
233 %

Kristoffer fortæller også, hvordan de med hjælp fra Itch er blevet bedre til at udnytte de mange funktioner, der er i HubSpot - og hvordan det gør en forskel for dem:

“HubSpot er jo et værktøj med nærmest uendelige funktioner. Inden for det seneste år har vi som organisation fået en meget bedre forståelse for, hvordan vi kan bruge det bedst muligt. Vi har fået hjælp til at fokusere og automatisere vores indsatser, så vores tid bruges der, hvor det giver bedst mening. Vi er også blevet meget skarpere til at vurdere, hvornår en kontakt er et lead og hvornår, det er et godt lead.”

hubspot-website-pages-hubs

Intet bureau-bullshit

Kristoffer kommer selv fra bureauverdenen og kender alt til de fordomme, der findes om marketingbureauer. De fordomme har han dog langt fra fået bekræftet hos Itch:

“Det er et godt, nært og ærligt samarbejde vi har. Det er ikke fyldt med en masse bureau-bullshit; vi går direkte til sagen og taler om det, det handler om,” fortæller han.

Samarbejdet er heller ikke bare en kunde-leverandør-relation. Det er i langt højere grad et partnerskab, der giver Ballisager værdi på flere punkter:

“Samarbejdet er en god vekselvirkning mellem løsning af driftsopgaver og løbende, strategisk og udviklende sparring, så vi også flytter os som virksomhed, får nogle bedre resultater og ikke bare bevarer status quo. Det er lige netop dét, vi gerne vil.”

Derfor har han kun pæne ord at sige til andre, der overvejer et samarbejde med Itch:

“Man kan roligt sige, at vi er godt tilfredse med både vores samarbejde med alt, hvad det indebærer. Hvis man gerne vil have en professionel - men også personlig - partner, hvor man ikke bare er én blandt tusind kunder, skal man vælge Itch.”

Om Ballisager

Ansatte: 60
Grundlagt: 2008
Industri: HR og rekruttering

Ballisagers kerneydelser er HR, rekruttering, outplacement og employer branding. HR-huset samarbejder med 60 jobcentre på tværs af hele Danmark, og ud over at være samarbejdspartner med en lang række virksomheder og kommuner  udgiver de to gange om året spændende analyser om danskernes arbejdsliv gennem "Kandidatanalysen" og "Rekrutteringsanalysen". De giver indsigter i det danske arbejdsmarked set fra henholdsvis arbejdstagernes og arbejdsgivernes sider.

Besøg deres website →

Vil du opleve samme succes?

Lad os tage et møde og se, om vi er den rette partner til at hjælpe dig mod større vækst med inbound marketing. 

Book et møde